Her er det dyrest at købe hus uden for Aarhus
Ofte er det storbyerne, der trækker de højeste huspriser, men i Østjylland det kan også være ganske dyrt at handle uden for den største by
17.308 kr. per kvadratmeter. Det er kendsgerningen, hvis du vil erhverve dig et hus i den dyreste jyske by uden for de to storbyer Aarhus og Aalborg. Og det er postnummeret 8660, der løber med æren af de høje huspriser.
Skanderborg er ifølge boligsiden Boliga den by uden for storbyerne, det i 2016 var dyrest at blive boligejer i. Det er ikke uden grund, at det er tilfældet, forklarer boligøkonom hos Nordea, Lise Nytoft Bergmann.
- Skanderborg ligger tæt på Aarhus, og så er der mange naturområder ved byen. Samtidig er der en selvforstærkende effekt, når et område traditionelt har været attraktivt at bo i. Det tiltrækker andre velhavere, siger Lise Nytoft Bergmann til Boliga.
Læs også:
Andre østjyske områder er også at finde i top 5 over huspriserne sidste år. På andenpladsen kommer dog det eksklusive Bredballe ved Vejle, men herefter følger Hørning syd for Aarhus og Ry. I Hørning kostede en kvadratmeter 16.463 kr., men det kostede 16.348 kr. pr. kvadratmeter at købe hus i Ry.
Også Silkeborg og Hinnerup er højt oppe på listen.
I den anden ende med de laveste huspriser finder man Bredebro og Løgumkloster i Sønderjylland samt Vestervig i Thy.
Få et overblik over den dyrest udbudte huse i Jylland lige nu her.