Skanderborg har sat ind mod ofre i trafikken
Skanderborg Kommune har registreret fire steder, hvor ulykkerne ofte rammer
Skanderborg Kommune er den østjyske kommune, der mister færrest liv til trafikuheld målt per indbygger.
Og det kan skyldes, at der fra kommunens side er tænkt meget over, hvordan man kommer problemerne til livs.
Fire steder i kommunen er kategoriseret som såkaldt sorte pletter. Det vil sige steder, som i fortiden har været ramt af uheld.
I et af lyskrydsene, er det højresvingsulykker, der har været problemer med.
Derfor er stoplinjen trukket frem, så cyklisterne bliver mere synlige for lastbilschaufførerne.
Det er dejligt, at de lige kommer to meter længere frem, siger Rene Precht, indehaver af Brunos Transport i Skanderborg.
For ham og mange andre chauffører er den største frygt, at man rammer en cyklist.
Et andet sted har fart været en stor synder, og derfor er en moderne lysregulering med radar installeret. Den kan registrere, om biler på vej mod krydset kører for hurtigt, og gør de det, skifter lyset til rødt, så bilerne i horisonten sætter farten ned.
Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.