Smukfest præsenterer første navn

Den britiske hit-snedker Sam Smith indtager bøgeskoven i Skanderborg, når festivalen løber af stablen i august 2024.

Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix og privatfoto
R
Af Ritzau
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Smukfest har afsløret det første navn på plakaten til festivalen næste år.

Det bliver den britiske sanger Sam Smith, der indtager bøgeskoven i Skanderborg, når festivalen løber af stablen i august 2024.

Det skriver Smukfest på Facebook.

- Svaj løs med din ven under armen, lad følelserne få frit løb til de store ballader, eller vis dine frækkeste dansetrin til hits som "Unholy" og "Desire", skriver Smukfest.

Sam Smith er især kendt for sin karakteristiske vokal og monsterhits som "Stay with me", "Lay me down", "Too good at goodbyes" og "Money on my mind".

Billetsalget til næste års Smukfest åbner om to uger den 7. november klokken 10.00, hvor man kan sikre sin billet til blandt andet at komme ind og høre den britiske popsanger.

Der er endnu ikke annonceret andre navne på plakaten for 2024.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her