Frustrerede pårørende mangler klart: - Hvornår må vi besøge bedstemor?

Pårørende har været afskåret fra at besøge ældre på plejehjem. Men nu viser det sig, at den vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som flere kommuner har rettet sig efter, var for hård. Forvirringen er efterhånden total.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Mona Nørgaard og Malene Nørgaard er frustrerede over, at de ikke kan få noget klart svar på, hvornår de kan besøge bedstemor Vita på plejehjemmet i Rønde.

Mona Nørgaard og hendes svigerdatter, Malene Nørgaard, er frustrerede. De har ikke set bedstemor Vita, der bor på plejecenteret Lillerupparken i Rønde, i flere uger på grund af risikoen for smitte med COVID-19.

Nu viser det sig, at den vejledning fra Sundhedsstyrelsen, der har ligget til grund for, at de ikke har kunnet besøge Vita, har været forkert.

- Vi hører ikke noget om, hvornår vi så må – eller ikke må. Det er frustrerende, siger Mona Nørgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Mona Nørgaard ser frem til, at der bliver meldt klare retningslinjer ud for, hvordan pårørende kan besøge ældre på plejehjem.

I vejledningen fra den 8.april lyder det, at restriktionerne for besøg på plejehjem "gælder både fællesarealer, udearealer og den del af boligen, som borgeren selv råder over".

Men den 4. april reviderede Styrelsen for Patientsikkerhed loven, sådan så det lød, at pårørende må besøge deres kære på plejehjemmenes udendørsarealer, hvis byrådene i kommunerne finder det forsvarligt.

Det er en fejl, at der i vejledningen om forebyggelse af spredning af Covid-19 på plejecentre står en anden information om udearealer.
Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen

- Det er en fejl, at der i vejledningen om forebyggelse af spredning af Covid-19 på plejecentre står en anden information om udearealer, siger Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i en mail til Jyllands-Posten. Han tilføjer, at vejledningen nu bliver ændret. 

TV2 ØSTJYLLAND har i dag forsøgt at få en kommentar fra både sundhedsministeren og sundhedsstyrelsens direktør, men ingen af dem havde mulighed for at stille op til interview.

Mangler klare retningslinjer

Nu er det så op til Syddjurs Kommune at vurdere, om besøg på kommunens plejehjem kan gøres forsvarligt.

Fredag lød meldingen fra kommunens udvalgsformand for sundhed, ældre og social, at det er noget, kommunen forventer at kunne melde klart ud om tirsdag:

Vi arbejder benhårdt på at få en løsning, og vi er opsat på, at de ældre skal have besøg.
Jan Fischer (S), formand for udvalget for sundhed, ældre og social i Syddjurs Kommune

- Jeg har nogle ideer til retningslinjer for besøg, som jeg vil vende med plejepersonalet mandag og med udvalget på tirsdag. Vi arbejder benhårdt på at få en løsning, og vi er opsat på, at de ældre skal have besøg, siger Jan Fischer (S), formand for udvalget for sundhed, ældre og social i Syddjurs Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Og klare retningslinjer er lige præcis, hvad de pårørende efterspørger:

- Når der er nogle ordentlige retningslinjer, kan vi bedre forholde os til, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Det ville gøre det hele nemmere, siger Malene Nørgaard.

Når der er nogle ordentlige retningslinjer, kan vi bedre forholde os til, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Det ville gøre det hele nemmere.
Malene Nørgaard

Det har Jan Fischer fuld forståelse for:

- Hvis der er nogen, der lider afsavn lige nu, så er det de pårørende og de ældre. De er vant til at få besøg og kunne røre ved hinanden. Vi skal gøre noget ved, at de kan mødes forsvarligt igen, siger Jan Fischer (S).

Aarhus og Silkeborg har åbnet for besøg

I både Aarhus og Silkeborg Kommune er der åbnet op for, at pårørende og plejehjemsbeboere kan ses på forsvarlig vis.

I Aarhus blev der fra den 20. april etableret forskellige former for løsninger på de enkelte plejehjems udearealer. For eksempel i plejehjemmets have, en atriumgård eller med afstand på en bænk i beboerens egen have. Her stilles der krav til, hvor mange der må mødes, og at pårørende ikke må gå ind på plejehjemmet.

Det har i corona-krisen været muligt med både hække, vinke-, video- og altanmøder, men nærhed og tættere kontakt betyder meget for ældre mennesker, og derfor skal vi finde flere nye former.
Jette Skive, rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

- Det har i corona-krisen været muligt med både hække, vinke-, video- og altanmøder, men nærhed og tættere kontakt betyder meget for ældre mennesker, og derfor skal vi finde flere nye former, sagde rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive, i en pressemeddelelse den 20. april.

Jette Skive har desuden bedt om, at der bliver kigget på, hvordan der kan skabes indendørs besøgsrum på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

I Silkeborg Kommune er det i tråd med Sundhedsstyrelsens nye vejledning også besluttet, at plejecentrene kan åbne delvist for udendørs besøg fra pårørende fra mandag den 27. april. Her vil der også være særligt fokus på afstand, god håndhygiejne og ingen fysisk kontakt.

Derudover skal alle besøg aftales med plejecenteret, der må kun komme én på besøg ad gangen og besøget må maksimalt vare en time.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her