Mange børn er bekymrede for sygdom i familien
Mange skoleelever fra TV2 og TV2-regionernes børnepanel bekymrer sig om, at en i familien bliver ramt af sygdom. Det er helt naturligt, lyder det fra en familie-psykolog.
Det kan være hjerteskærende, når vores kære små går og tænker over nogle af de ting, der gør ondt i livet. Alligevel er mange børn bekymrede over, at deres familie bliver ramt af sygdom.
- Jeg har haft en fra min familie, der havde kræft, hvor jeg var rigtigt ked af det og bange for, hvad der skulle ske, siger Lærke Iversen fra 6. klasse på Kolind Centralskole til TV2 ØSTJYLLAND.
- Man er jo bange for det, fordi man har oplevet det. Der er nogle, der ikke har oplevet det, men der er også nogle, der har. Det gør en ret ked af det, og man tænker – hvad skal der nu ske?
TV2 og TV2’s regioner sætter i denne uge fokus på Børnenes Danmark. I den forbindelse har vi spurgt over 200 6. klasses-elever i hele landet, hvad der bekymrer dem mest i hverdagen. Og når vi spurgte børnene, var der flest, der svarede, at de var mest bekymrede for, at nogen i familien bliver ramt af sygdom.
Sådan var det også på Kolind Centralskole, hvor halvdelen af børnene svarede, at det var det emne, der bekymrede dem mest.
- Jeg har også prøvet at have en, der havde kræft, men han døde så af det. Det var min onkel. Så det er jeg nogle gange lidt bange for, at det sker igen, siger Mia Folkmann Frandsen fra 6. klasse på Kolind Centralskole.
Børne-panelet
TV 2 og TV 2's regioner har stillet to spørgsmål til over 200 folkeskoleelever i 6. klasse. Her kan du se resultaterne:
TOP 5: Hvad skal der til for at få et godt liv?
- At vi passer på miljøet og klimaet
- At man har gode venner
- At mine forældre har tid til at være sammen med mig
- Få en god uddannelse
- At er der fred i verden
TOP 5: Hvad bekymrer dig mest i hverdagen?
- At nogen i min familie bliver ramt af sygdom
- Klimaforandringer
- Krig
- Ikke at have venner
- At jeg ikke er dygtig nok
Verden er blevet mere kompliceret
Familiepsykolog Jesper Riis Lindholm forklarer, at børnenes hjerner i 11-12-årsalderen er under kraftig udvikling – og derfor kommer tankerne.
- Det er også der, vi ser, at pludselig bliver de mere opmærksomme på de større, eksistentielle forhold, at der er noget, der hedder død, og at vi skal dø på et eller andet tidspunkt. Det er faktisk helt naturligt hos børn i den her alder, siger aut. familiepsykolog Jesper Riis Lindholm til TV2 ØSTJYLLAND.
Oplysninger om sygdomme, symptomer og smittefare er bare et klik væk. Og i en verden, der med tiden har fået et større og større fokus på sundhed, bliver børnene eksponeret for en masse informationer, der kan være svære at fordøje.
- De skal forholde sig til flere ting, end dengang vi var børn. Verden var simpelthen mere enkel. Og det medfører også, at de får flere informationer om, at verden er et utrygt sted. Og så er det klart, at de får en større utryghed – hvad nu, hvis der sker mine forældre noget?, siger Jesper Riis Lindholm.
- Der er ikke noget som helst farligt ved det, og det er vigtigt, at børn lærer at håndtere de her ting. Børn lever jo i en naiv verden. Det er det, vi ønsker, de skal blive ved med. Men det er også i den her alder, at de pludselig bliver mere opmærksomme på de større, eksistentielle forhold, siger aut. familiepsykolog Jesper Riis Lindholm til TV2 ØSTJYLLAND.
Tør ikke snakke med forældrene
Selvom tanker om sygdom fylder meget hos nogle børn, kan det være svært at tage snakken med forældrene om det.
- Jeg tør bare ikke. Jeg har ikke sagt så meget til min mor, fordi jeg er bange for, hvad hun så vil sige til det. Hun siger ret tit, at man ikke kan gøre noget ved det, og det ved jeg også godt, men man går og tænker ret meget over det, siger Lærke Iversen fra 6. klasse på Kolind Centralskole.
Derfor er det også vigtigt, at forældrene selv tør tage snakken. Familiepsykolog Jesper Riis Lindholm fortæller, at det kan være en god idé at få barnet til at forholde sig til, hvor tankerne kommer fra.
Man kan for eksempel spørge, om der er mange forældre til børn i klassen, der er døde eller alvorligt syge – eller om barnet selv har oplevet en masse sygdom, siden de tænker over det.
- På den måde får vi barnet til selv at reflektere over det. For deres egen refleksion er med til at berolige barnet, siger aut. familiepsykolog Jesper Riis Lindholm.