Fredberg-sagen: Koncerndirektør vil drøfte resultater fra Silkeborg i juni
Ole Thomsen ønsker ikke at forholde sig til den fyrede Ulrich Fredberg. Men det arbejde, han har været primusmotor på, vil han nu evaluere og eventuelt understøtte med den forskning, som Fredberg manglede.
Sagen om den tidligere ledende overlæge på Diagnostisk Center, Ulrich Fredberg, har flere sider.
I hvert fald to.
Én om samarbejdsvanskeligheder og én af mere faglig karakter. Den sidste kan være vanskelig helt at fortstå. Ikke mindst fordi den er teknisk.
Men den handler om den skanningsform, Fredberg og Diagnostisk Center har brugt de seneste år. Den hedder lavdosis CT - forkortet LDCT - og har været et tilbud til praktiserende læger, når patienterne ikke havde tydelige lungekræftsymptomer, men derimod vage tegn.
1. april 2019 ændrede Sundhedsstyrelsen sine retningslinjer, så enhver mistanke om kræft skulle henvise patienterne til fuld dosis CT (FDCT). Og det karambolerede med den praksis, man fortsatte med i Silkeborg, mente ledelsen i Hospitalsenhed Midt.
Dog skal LDCT ikke uden videre kastes på møddingen i diagnosticeringen af lungekræft.
Derfor vil koncerndirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland drøfte metoden på et møde i begyndelsen af juni med både forskere, Fredbergs konstituerede afløser og også praktiserende læger.
- Det er et møde, hvor vi skal tale om de resultater, der ligger i Dansk Lunge Cancer Gruppes årsrapport. Det er de data, der siger, at Silkeborg finder mange lungekræftpatienter i tidlige stadier. Den sidste rapport er fra 2018. Ved at grave os ned i rapporten skal vi finde ud af, hvorfor der er så mange i et tidligt stadie i Silkeborg. For det er noget, som lungelægerne ikke er enige om, hvorvidt skyldes LDCT eller noget andet.
- Hvis vi ikke er tilfredse med det, vi finder ud af på baggrund af årsrapporten, skal vi finde ud af, om vi kan skaffe os mere viden med forskningsaktiviteter. Kræftens Bekæmpelse har sagt, at hvis der kommer nogen med et godt projekt vedrørende lungecancerdiagnostik, så er de interesserede i at se på det. Og det tolker jeg sådan, at de er interesserede i at betale for det, siger Ole Thomsen til TV MIDTVEST.
Koncerndirektøren vil dernæst - om muligt - gerne organisere et projekt med flere hospitaler involveret og også gerne på tværs af flere regioner.
Hvorfor kan Fredberg ikke være med?
I oktober 2017 skrev Hospitalsenhed Midt, som Diagnostisk Center i Silkeborg hører under, at man med forskning ville forsøge at "klarlægge lavdosis-CT til undersøgelse af vage symptomer på lungekræft".
Er det dét, du håber, man kan færdiggøre med det her?
- Færdiggøre eller sætte i gang? Jeg tror, hvis man skal lave et forskningsresultat, der gør indtryk på Sundhedsstyrelsen, så retningslinjerne bliver ændret, skal det inkludere flere regioner. Det skal være et nationalt forskningsprojekt. Men der er nogen, der skal tage initiativ til det, og det kan Region Midtjylland jo gøre, fortsætter koncerndirektøren.
Er det ikke at tage det pionerarbejde, som Ulrich Fredberg har været med til at igangsætte, og så smide ham på porten og fortsætte arbejdet?
- Når nu Sundhedsstyrelsen siger, at der er meget klare rammer for, hvad LDCT kan bruges til, skal vi holde os inden for de rammer. Og så kan det jo godt være, at de rammer kan laves om, hvis man skaffer de rette data.
I fredags fortalte vi, hvordan sagen om Ulrich Fredberg bliver ved med at trække spor efter sig, selvom det er flere uger siden, at han fratrådte sin stilling.
- Sundhedsstyrelsen har over noget tid efterspurgt forskningsresultater, der kunne bidrage til mere viden om, hvad LDCT kan bruges til. Senest i marts skrev de, at de ikke mener, at der ligger nogle data for, at LDCT kan bruges til udredning af lungekræft.
Hvorfor kan Ulrich Fredberg ikke være med til det arbejde?
- Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg vil gerne snakke om, hvad vi gør i Region Midtjylland nu, og vi prøver at grave os længere ned i databasen for at se, om vi skal have nogle forskningsaktiviteter i gang.
Manglende forståelse?
En del af problemet i efterdønningerne af sagen om Fredberg og metoderne i Silkeborg skyldes muligvis en manglende forståelse mellem de praktiserende læger og specialisterne i lungekræft på sygehusene.
- Det siges fra de praktiserende læger, at hospitalerne ikke forstår virkeligheden i almen praksis. Det ved jeg ikke, om er tilfældet. Jeg har senest talt med den lungecanceransvarlige overlæge på Aarhus Universitetshospital, som siger, at han synes, at der er en rigtig god relation.
- Men de forskellige opfattelser er også grund til, at begge parter er med til mødet i begyndelsen af juni, afslutter Ole Thomsen.
