Soloulykke med campingvogn: Bilen endte på hovedet

En personbil med campingvogn spændt bag på mistede af uvisse årsager herredømmet og trillede rundt ved Hovedvej 13 lidt syd for Knudstrup.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Campingvognen endte på siden, mens bilen rullede helt rundt på hovedet. Foto: Peter Erfurt, 24-7news
Af Anders Meyer og Mads Illum Dalsgaard
I samarbejde med TV MIDTVEST

Med lukkede grænser, kan ferien med fordel begyndes med camping i det danske. Men en bilist måtte fredag eftermiddag erfare, at campingvognen kan kræve lidt ekstra opmærksomhed, når man kører.

Den er væltet rundt, og campingvognen ligger på siden, og bilen ligger på taget.
Allan Riisberg, indsatsleder, Midtjysk Brand og Redning

Midtjysk Brand og Redning måtte nemlig rykke ud til to personer, der endte i en soloulykke i deres bil med påspændt campingvogn.

- Det er en firhjulstrækker, der af en eller anden årsag er kommet i slinger. Og så er den væltet rundt, og campingvognen ligger på siden, og bilen ligger på taget, siger Allan Riisberg, der er indsatsleder, til TV MIDTVEST.

Brandvæsnet blev tilkaldt, da der blev meldt om fastklemte personer i køretøjet, men helt så grelt var det dog ikke.

- Det viste sig, at de godt kunne komme ud. Der var ikke rigtigt noget for os at lave. Vi har tjekket, om der løber olie ud i græsset eller noget, men det gjorde der ikke, siger indsatslederen.

Det er endnu uvist, præcis hvordan ulykken skete.

De to personer blev hentet af to ambulancer. De var ved bevidsthed, men vagtchefen kender ikke deres tilstand.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her