Danskere står i kø for at flytte ind i ghetto
Flere end 150 personer har tilmeldt sig et åbent hus-arrangement i Gellerupparken i weekenden.
- Jeg er lidt overrasket over, at der er så overvældende interesse. Men det er selvsagt en glædelig overraskelse.
Administrerende direktør i Brabrand Boligforening Keld Laursen går rundt i en af de i alt 17 nyrenoverede luksuslejligheder i Gellerupparken i Aarhus.
Mere end 150 personer har tilmeldt sig weekendens åbent hus-arrangement, hvor lejlighederne for første gang skal vises frem.
- Vi vil gerne have borgere ind fra alle samfundslag – også borgere, som er i beskæftigelse eller i uddannelse, og vi ved, at den her boligtype kan tiltrække netop den målgruppe, siger Keld Laursen.
17 boliger er kun begyndelsen
Renoveringen af lejlighederne er en del af regeringens ghettoplan, der blandt andet skal ændre beboersammensætningen i boligområder med mange arbejdsløse, uuddannede og personer med lave indkomster.
I alt 29 områder står i øjeblikket på regeringens liste over ghettoområder. Af dem er 15 udpeget som "hårde områder". Det betyder, at de har været på listen i over fire år, og at kommunen dermed er forpligtet til at nedbringe andelen af almene familieboliger med 40 procent inden 2030.
Det er kun en start. Men det er en start, der er foranlediget af, at folk, der flytter derud, kan se, at det bliver et rigtig godt område om nogle år.
Og netop den 47 år gamle Gelleruppark står på listen over disse områder.
Derfor er regeringen - med transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen - begejstret for, at så mange viser interesse for de 17 nye lejligheder. Han står bag ghettoplanen, som også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF stemte for i november sidste år.
- Det er kun en start. Men det er en start, der er foranlediget af, at folk, der flytter derud, kan se, at det bliver et rigtig godt område om nogle år. Et normalt område i Danmark, hvor folk, der har et arbejde og ikke har væsentlige sociale problemer, har lyst til at bo, siger Ole Birk Olesen om Gellerupparken.
Regeringen opfordrer nu andre boligforeninger til at kigge nærmere på, hvad man har gjort i Gellerupparken - og så kopiere det.
BL: Renovering er ikke ghettoplanens fortjeneste
I Boligselskabernes Landsforening (BL) er man ligeledes glade for, at så mange viser interesse for Gellerupparken. Men det er ikke ghettoplanens fortjeneste, fastslår Bent Madsen, administrerende direktør i BL.
- Man har jo været i gang med det her gennem ti år i Gellerup. Det er resultatet af en langsigtet udvikling. Og at der nu er en venteliste for at bo i det her ghettoområde er ikke overraskende for os. Det var forventet. Vi ser den samme interesse i andre lignende områder, siger Bent Madsen.
Han understreger samtidig, at man ikke nødvendigvis kan indføre samme model i alle ghettoområder.
- Der er ikke nogen standardmodel for det her. I Gellerup har man været igennem en storstilet byomdannelse i mange år, og i andre områder er det andre tiltag, man tager. Der er ikke one size fits all.
Nuværende beboere risikerer at miste hjem
Med renoveringerne følger også en større huslejestigning i ghettoområderne.
De nye luksuslejligheder i Gellerupparken er 148 kvadratmeter store og kommer til at koste 10.368 kroner om måneden, eksklusivt forbrugsafgifter.
Flere beboere i blandt andet Gellerupparken og Mjølnerparken i København har derfor udtrykt bekymring over den stigning, som kommende renoveringer vil medføre.
Blandt kritikerne er også Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
- Hvordan kan det være en hjælpende hånd, at boligerne enten skal sælges fra eller rives ned? Der er mennesker i det her land, der ikke bare kan gå ud og købe sig en ejerlejlighed, lød det fra Pernille Skipper sidste år, da ghettoplanen blev vedtaget.
- Der er ingen, der har svaret på, hvor de mennesker skal bo, sagde hun videre.
I alt skal 3000 nye private boliger opføres i Gellerupparken, og Brabrand boligforening er lige nu i forhandling med Aarhus Kommune om, hvor mange af de nuværende boligblokke der skal rives ned.
