Hun sælger sex for penge og er stolt af det: Her er historien om Sofie Brandvarm
Østjyske Sofie taler gerne højt og stolt om sit arbejde som luder. Men har det en pris at stå ved det mest udskældte job, en kvinde kan have?
Denne artikel blev udgivet for et år siden i forbindelse med dokumentarserien 'Mit liv som luder' og genudgives nu i forbindelse med tre nye programmer om Sofie Brandvarm, der sendes på TV 2.
En mor og en datter sidder ansigt til ansigt, midt i en samtale, der ikke bare har været længe undervejs, men som måske også er én af de vigtigste, de to kommer til at have.
I morens lavloftede stue med bløde møbler og familiebilleder på væggen er stemningen anspændt. De to kigger hinanden stift i øjnene, tavse og afventende.
Det er mor AnneMette, der først bryder tavsheden.
- Jeg ved godt, at du ikke vil høre på det, men psykologisk kommer det til at koste dig noget på sigt. Det kommer til at gøre dig følelseskold.
Hendes datter, 27-årige Sofie, svarer med det samme.
- Jeg tror ikke, jeg bliver følelseskold, for jeg lægger så meget af mig selv i mit arbejde. Jeg ved, at jeg kan stå fast i mig selv og i mine egne grænser og rammer, svarer hun. Stille og tålmodigt. Hun har gennemspillet samtalen mange gange i hovedet.
Hendes mor sender hende et skråt, skeptisk blik. Det er langtfra første gang, Sofie får den reaktion.
Hun trækker luft ind, holder en lille pause og stiller så sin mor det spørgsmål, der har rumsteret det seneste års tid.
- Mor… Hvad synes du egentlig om, at jeg er sexarbejder?
Mit liv som luder
Sofie Brandvarm på 27 år arbejder ligesom cirka 4000 andre kvinder i Danmark i prostitution.
Hun adskiller sig dog fra langt de fleste af sine kolleger, fordi hun har valgt at stå frem med ansigt og være åben om sit arbejde. Både når hun annoncerer og over for familie og venner.
Det fortæller hun om i dokumentarserien 'Mit liv som luder' på TV 2.
- Jeg er stolt af mit arbejde som luder, selvom mange måske har svært ved at forstå det. Hvorfor skulle jeg være andet?, siger hun.
Men hvad sker der, når man vælger det måske mest kontroversielle og provokerende job, en kvinde kan tage, og når man endda hævder at være stolt af det?
Er der grænser for, hvor langt forståelsen rækker, selv i en familie?
Sofie Brandvarm er et arbejdsnavn. Hun ønsker af hensyn til sit privatliv ikke at optræde med sit rigtige navn. Hendes fulde navn er redaktionen bekendt.
Den generte pige
Det lå ikke i kortene, at Sofie skulle vokse op og blive en kvinde, der udfordrer moralen og skubber grænser.
Som barn blev hun kaldt Tulle, fordi hun altid tullede rundt i sit eget univers. Verdensfjern og undselig.
- Jeg var så sindssygt genert. Lige så snart der kom spotlight på, blev jeg ildrød i hovedet og stod og fniste. Alle syntes, jeg havde sådan et sødt smil, men det var ligesom min eneste måde at reagere på, når jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle gøre, husker Sofie.
Hun havde svært ved at finde ind i fællesskabet med de andre børn, men det gjorde hende egentlig ikke noget. I stedet for at insistere forsvandt hun sammen med sin fantasiven, en los, hun havde givet det fineste navn, hun kunne komme på: Rachel.
Så snart hun ramte teenageårene, forvandlede den stille, forsagte pige sig til en konstant opvisning i vrede og oprør, og de mest turbulente år i Sofies liv begyndte.
Det var ikke noget specifikt, der udløste det, husker hun. Alt, hun ønskede, var at skubbe grænser, især sin mors. Hun løj, hun stjal, hun stak af, og når hun blev hentet, stak hun af igen.
- Jeg var vild og utilregnelig, ingen tvivl om det. Men jeg havde hele tiden en følelse af, at det var vigtigt at prøve en hel masse. Jeg var grænsesøgende, men det var sådan, jeg lærte mine egne grænser at kende.
Da Sofie var omkring 19 år, ebbede energien ud. Hun kørte sur i festerne og især i de tømmermænd, der fulgte.
Derfor begyndte hun at kigge efter spænding andre steder, og hendes nysgerrighed blev øjeblikkeligt vakt, da hun en dag talte med en bekendt.
Pigerne, der solgte sex
Han fortalte hende om en fyr, der lejede sin lejlighed ud til piger, der solgte sex.
- Lige så snart jeg hørte om det, syntes jeg, at det var vildt spændende. Det var ligesom en helt ny dør, der åbnede sig, og jeg var ellevild for at prøve det.
Jeg var grænsesøgende, men det var sådan, jeg lærte mine egne grænser at kende.
Men den nye, spændende verden, Sofie havde forestillet sig, viste sig at være en klaustrofobisk toværelses københavnerlejlighed med bad ind over toilettet. De andre piger var udenlandske, og priserne sat alt for lavt, i forhold til hvad Sofie syntes, hun selv var værd.
Hun arbejdede der et par måneder. Måske mere, måske mindre. Det står ikke helt klart, for i den periode skiftede hun cigaretterne ud med joints. Hun kedede sig, og stemningen af kynisme og ligegyldighed gjorde det ikke bedre.
Til sidst gjorde hun kort proces og stoppede med at ligge på lagnerne.
Uden arbejdet i lejligheden havde Sofie masser af tid til at være sammen med sin nye kæreste, som hun havde mødt året før gennem fælles venner.
Hun havde det ene ben i en turbulent ungdom og det andet i en usikker fremtid. Alligevel var hun ikke ét sekund i tvivl om, at hun ville have barnet, da hun fandt ud af, at hun var gravid.
Med det valg fulgte den store familiepakke med kæresten. Et par år efter fik de det næste barn, og de to små nye mennesker i Sofies liv blev den sikre forankring, hun havde søgt efter.
Men selvom hun i de år levede en tilværelse så fjernt fra sexbranchen, som man kan forestille sig, var det langt fra sidste gang, Sofie havde solgt sex.
Til gengæld var det sidste gang, hun gjorde det uden glæde og begejstring.
Tilbage i stuen er der tavshed mellem mor og datter. Sofies spørgsmål hænger i luften.
- Hvad synes du om, at jeg er sexarbejder?
Hendes mor, AnneMette, ryster på hovedet, mens hun ler tørt. Så kigger hun Sofie direkte ind i øjnene.
- Det kan jeg godt fortælle dig: jeg synes ikke om det. Slet ikke. Rent moralsk er jeg ikke så forarget, og havde det været en af dine veninder, så havde jeg måske endda sagt: "Okay, sejt nok sådan at stå ved sig selv". Men nu er du min datter, og jeg bryder mig ikke om det.
Hun afslutter med hævede øjenbryn og uden at slippe datterens blik.
Sofie læner sig ind over bordet og rækker hænderne frem mod sin mor, mens hun taler. Til at starte med er der en stille og næsten inderlig insisteren i hendes stemme, men som hun taler sig varm, stiger stemmen i styrke.
Hun argumenterer for, at hun ikke vil lade sig styre af andre menneskers forventninger. At hun respekterer sine egne grænser. At hun føler sig mere i ro end nogensinde før. Hun taler, lige indtil moderen smider det kort på bordet, som Sofie vidste ville komme.
- Det er dine valg, og du træffer dem selv. Men du skal være klar over, at det har konsekvenser for os andre. Og for dine børn, siger hendes mor og fortsætter:
- Er du ikke bange for, at de skal dømme dig en dag, når de bliver større og finder ud af, hvad du laver? Hvordan tror du, det er at finde ud af, at ens mor er luder?
Det er smertepunktet. For både Sofie og hendes mor.
Selvom de ikke er i stuen lige nu, er de to børn alligevel nærværende. Ligesom de altid er i Sofies bevidsthed. Det er gyngestativet uden for vinduet, legetøjet i kassen i hjørnet af morens stue, de to børnesæder i bilen.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at passe på mine børn. Derfor vil jeg også selv fortælle dem, hvad jeg laver, for det er klart, de skal have det at vide en dag. Når de er klar, siger hun, før moderen tager over:
- Ja ja, vi to kan da godt blive enige om, at det er den rigtige måde at gøre det på. Men både forældre og børn kan være nogle sataner, og hvad nu, hvis der er nogle, der kommer før dig? Hvad vil du gøre, når de kommer hjem og er blevet drillet med dit arbejde? Alt har konsekvenser, og det kan du ikke lukke øjnene for.
- Det gør jeg da heller ikke! Når det sker, så vil jeg selvfølgelig håndtere det. Uanset hvad, kan jeg aldrig beskytte dem mod modgang og smerte, men jeg kan hjælpe dem med at tackle det. Jeg synes, det er vigtigt, at de har en mor, der står ved sig selv, som ikke skammer sig, siger Sofie med fast stemme.
Efter at have solgt sex i et års tid er hun sikker i sin sag: det er sexbranchen, hun vil være i. Hun tvivler ikke, og det skyldes den drejning, hendes liv tog for tre år siden.
Efter nogle år med kernefamilien som ubetinget centrum gik forholdet til børnenes far i stykker. Selvom Sofie var afklaret med bruddet, skete der alligevel noget i tiden efter, som hun ikke helt havde forudset.
Pludselig stod hun der igen, rådvild og rastløs, som før børnene kom, men denne gang voksen og med et ansvar, der udelukkede muligheden for at gentage det hektiske ungdomsoprør.
Det tog hende lidt tid at finde ud af, hvor følelsen af utilpassethed og dyb mangel kom fra, og hun brugte friheden i de børnefri weekender til at være noget andet end nogens mor.
Jeg kunne mærke, at det var noget, der virkelig stadig trak i mig.
Sofie havde kæmpet stædigt og indædt for at passe ind i den form, hun så alle andre gladeligt tage plads i. Hun havde gjort sig så umage, at hun slet ikke opdagede, hvor stækket hun var blevet.
- Jeg havde glemt min egen sanselighed og seksualitet et sted. Jeg følte, at jeg var nødt til at undertrykke det, for jeg kunne ikke finde ud af at forene mine drifter med min forestilling om den gode mor, husker hun.
Forløsningen kom, da Sofie på sin 25-årsfødselsdag blev hevet ind på en stripklub af et par veninder, der ville give hende en uforglemmelig aften. Sofie fik en hel del mere end det, for omsider oplevede hun, at døren ind til både sexbranchen og hendes egen kerne blev slået op på vid gab.
- Jeg var fuldstændig fascineret af pigerne og atmosfæren. Jeg følte mig enormt godt tilpas, og jeg havde bare lyst til at blive der.
Hun gik direkte op til ejeren og gav ham sit nummer. 14 dage senere bragede Beyonces 'Drunk in love' ud af højtalerne på klubben, da Sofie trådte ind på scenen til debuten som danser.
Et par timer forinden havde hun haft sin første poledance-lektion.
- Det var både vildt nervepirrende og dejligt, at der stod alle de her mennesker og kiggede. Men det føltes rigtigt, og jeg nød det, siger hun.
Sofie var ikke helt alene på scenen. Med sig havde hun det nye navn, som hun stadig i dag bruger i forbindelse med sit arbejde og også optræder med i denne artikel: Sofie.
Egentlig var det bare for at undgå at benytte sit eget navn, men det endte med at blive afgørende for den måde, Sofie færdes både i verden og i sit eget liv.
Da først Sofie havde fået færten af de sider af sig selv, hun havde brugt år på at ignorere, gav hun slip på alle sine opsparede hæmninger.
Hun begyndte som webcam-model og lavede sexshows på nettet som Sofie. Samtidig fandt hun på 'Brandvarm' for at skille sig ud.
Jeg kan først og fremmest gøre det her, fordi jeg ikke skammer mig.
De første 12 timer omsatte hun for knap 17.000 kroner, og derfra var beslutningen snublende nem.
Hun fandt et lille sommerhus, der kunne gøre det ud for studie, og den næste måneds tid havde Sofie nok i sit nye arbejde. Lige indtil en formiddag, hvor hun gik og forberedte sig til et cam-show.
- Jeg lagde makeup, gjorde mig lækker, valgte undertøj. Pludselig fik jeg en følelse af at gøre mig klar til nogen, til et menneske og et møde, ikke bare et kamera. Og så slog det mig: jeg har jo stedet, så hvad holder mig egentlig tilbage?
Erfaringen fra den snuskede toværelses afskrækkede hende ikke.
- Jeg kunne mærke, at det var noget, der virkelig stadig trak i mig. Jeg var bare startet det helt forkerte sted.
Hun oprettede en annonce på en escortside med det samme, og dagen efter havde hun sin første kunde.
Med Sofie Brandvarm var det, som om noget i hende omsider faldt på plads.
- På en måde kan man sige, at jeg gav min undertrykte seksualitet sin egen identitet. Jeg opfandt Sofie Brandvarm, som fik lov til at give den gas, forklarer hun og fortsætter:
- I dag rummer jeg det hele. Og jeg skammer mig ikke længere over min seksualitet.
Det betyder, at hverdagen er fuld af modsætninger, som alligevel giver perfekt mening i Sofies liv.
Hun arbejder kun, når hun ikke har børnene. Det giver hende hver anden weekend og cirka fem timer i hverdagen, fra hun har afleveret børn i institution, til de skal hentes igen.
Pædagogerne, som hun jævnligt sludrer med i børnehavens garderobe, ved godt, hvad Sofie laver. Det krævede en del overvejelser og et længere tilløb at få det sagt, men det var nødvendigt, fordi hun følte, hun holdt noget skjult, som hun egentlig ikke havde lyst til.
- Jeg oplevede, at deres reaktion var åbenhed og nysgerrighed, ingen fordømmelse. Det var en kæmpe lettelse at få det sagt, fortæller hun.
Selvom Sofie på mange måder føler, at hun har fundet hjem i sexbranchen, understreger hun, at jobbet som sexarbejder absolut ikke er for alle.
- Jeg kan først og fremmest gøre det her, fordi jeg ikke skammer mig, og fordi jeg er ærlig. Jeg kender mine grænser, og dem kan ingen af mine kunder rokke ved. Fordi jeg er luder betyder det ikke, at de kan komme og bruge mig, fortæller hun.
Jeg kan først og fremmest gøre det her, fordi jeg ikke skammer mig.
Den tilværelse, Sofie har valgt, bygger først og fremmest på frihed. Til at være sammen med sine børn, når hun har lyst, hente tidligt, aflevere sent. Men også til selv at vælge, hvem og hvad hun vil være, og i sidste ende friheden i at stå frem, stå ved sig selv og tage kontrollen over sit eget liv.
- Jeg drømmer om et samfund, hvor det her arbejde ikke er så stigmatiseret eller forbundet med skam, og jeg tror faktisk, at det kan lade sig gøre, siger hun.
De færreste kan mene noget dårligt om frihed. Heller ikke Sofies mor. Men når den enes frihed risikerer at blive den andens fængsel, så bliver hun bekymret. For børnene og for familien.
Derfor er der også hele tiden et modsvar, et nej til Sofies ja, og i den lavloftede stue kommer den uundgåelige kulmination på samtalen.
- Det gør mig frustreret, at jeg ikke føler, du egentlig tror på mig, siger Sofie.
Skuldrene er trukket op, hele kroppen er i forsvar.
- Men jeg vil bare være sikker på, at du har tænkt over alle de her ting! Og så kan det da godt være, at jeg vader rundt i det, men… AnneMette afbryder sig selv, før stemmen knækker. Hun tørrer øjnene, holder en pause.
- Jeg tror på dig, skat, det gør jeg. Og det gør mig ked af det, hvis det ikke virker sådan. Jeg vil bare så gerne være 100 procent sikker, men det kan man jo aldrig blive, siger hun så.
Læs også:
De ser på hinanden, begge med våde øjne og løbende næser, og kommer så til at sprutte af grin sekundet efter. Stemningen letter. Afstanden svinder ind. Ømheden vokser.
- Jeg forstår godt alle dine bekymringer, mor. Selvfølgelig gør jeg det, siger Sofie, da latteren har lagt sig.
- Men jeg møder dem fra alle mulige mennesker hver eneste dag, og så garderer jeg mig måske også lidt ved meget hurtigt at sige, jamen, jeg har styr på det, jeg har styr på mig selv. For jeg er ikke et offer, og jeg vil ikke være et offer.
AnneMette nikker. Ser lidt på sit voksne barn.
- Uanset hvad, er du min datter. Det holder du aldrig op med at være, lige meget hvad jeg synes om dine valg. Det vigtigste for mig er, at du ved, at du altid kan komme hjem.
Sofie nikker alvorligt.
- Det ved jeg. Og det er det, jeg altid siger til dem, der ikke kan forstå, hvad jeg laver: at jeg kun kan gøre det her, fordi jeg har min familie i ryggen.
Programmerne om Sofie Brandvarm kan ses på TV 2 PLAY eller mandag aften klokken 20.50 på TV 2. De tre programmer sendes 7., 14. og 21. oktober 2019.
