Ledelse kendte til seks klager over samme læge: Vi burde have grebet ind
Otte kvinder med brystkræft har klaget over læge og fået medhold. Ledelsen påtager sig det fulde ansvar, siger hospitalsdirektør
Seks gange på otte år har sundhedsmyndighederne udtalt kritik af en overlæge på Regionshospital Viborg, efter patienter har klaget over hans arbejde.
To af klagerne stammer fra Regionshospital Randers, hvor han tidligere var ansat.
Først i begyndelsen af juni i år blev overlægen fritaget fra sine opgaver på hospitalet på grund af mistanke, om at han har sjusket med undersøgelser for brystkræft.
Nu erkender direktøren for hospitalet, at ledelsen kendte til de seks klagesager, hvor der i flere tilfælde er blevet udbetalt erstatning til kvinder med brystkræft, som blev overset af lægen.
- Hver enkelt af de her sager har vi selvfølgelig været inde og sagsbehandle, og det er forskellige typer af sager. Det er et kompleks, som udløser både kritik og erstatning i nogle af de her sager. Så set i bagklogskabens lys har der været for mange sager, og vi burde have grebet ind tidligere, siger Lars Dahl Pedersen, hospitalsdirektør ved Hospitalsenhed Midt, som udgøres af regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg og Skive samt Hammel Neurocenter.
Det vil sige, at I i sygehusledelsen har vidst, at der var de her klagesager. I har vidst, der skulle udbetales erstatninger. Og alligevel greb I ikke ind?
- Ja, det er korrekt i forhold til, vi har sørget for, at der i de her sager bliver fulgt op i hver enkelt sag i forhold til den lokale ledelse og i forhold til de involverede parter. Det er den procedure, som vi følger.
Ekstraordinært skridt
Hvor mange sager skal der så til, før du som hospitalsdirektør siger: Det er så mange sager, at vi bliver nødt til at gribe ind og undersøge forholdet nærmere?
- Det er jo faktisk det, vi har gjort i det her tilfælde. Vi har jo set, at der nu var en ophobning af sager. Og den mistanke, som er blevet rejst, er netop den, vi har reageret på nu, hvor vi siger, at der er så stor en ophobning af sager, så vi er nødt til at tage det her helt ekstraordinære skridt, siger Lars Dahl Pedersen.
Mistanken om sjusk betyder, at hospitalet nu tilbyder 3220 kvinder en ny undersøgelse for at sikre, at de ikke har uopdaget brystkræft. Det er det, Lars Dahl Pedersen henviser til som et "ekstraordinært skridt".
Han erkender, at ledelsen har et ansvar for, at det er kommet dertil.
- Vi har et ansvar for de ting, som foregår på Hospitalsenhed Midt, og det ansvar påtager vi os fuldt ud. Vi synes også, vi har påtaget os det i forhold til at sørge for at få rettet op på det hurtigt og desværre også i form af, at vi gør en helt masse utrygge og skal have en helt masse til ekstraundersøgelse. Det er vi rigtigt kede af, men vi synes, det er helt nødvendigt, siger han.
En sag ad gangen
Selvom ledelsen har været inde over alle klagesager og erstatningssager, så var det først i juni, ledelsen blev klar over, at der har været seks sager mod den sammen læge.
Hele sagen giver nu anledning til, at ledelsen vil ændre procedurer i erstatningssager og patientklager.
- Hvor vi tidligere har taget en enkelt sag ad gangen og fulgt op på den, så er det klart, at vi selvfølgelig også skal være yderst opmærksomme på, hvis der kommer nogle mønstre, som vi yderligere skal reagere på. Det er klart, at det er noget af det, vi også vil følge op på i fremtiden, siger Lars Dahl Pedersen.
Fredag oplyste Region Midtjylland i en pressemeddelelse, at man mistænker en mandlig læge for at have overset kræftknuder hos mindst otte kvinder.
Samtidig tilbød hospitalet en ny undersøgelse til 3220 kvinder, som den pågældende læge har undersøgt.
Ønske om brystkræftcentre
Lørdag kunne Jyllands-Posten så fortælle, at otte kvinder har klaget over lægen og fået medhold. To af klagerne stammer fra Regionshospital Randers, hvor han tidligere var ansat.
Sagen får patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation til at rejse kritik af hospitalets ledelse.
- Der er en ledelse, der må have svigtet, og vi har et eller andet problem i hele vores måde at tackle vores bryskræftforløb i øjeblikket, siger Eva Bundesen, formand for Dansk Brystkræft Organisation, til TV 2.
Foreningen efterlyser bedre kvalitetskontrol og foreslår, at der oprettes brystkræftcentre rundt omkring i landet, hvor man kan samle ekspertise og få flere faglige øjne på undersøgelserne.
- Selve mammografi-screeningen fungerer. Det er vurderingen af screeningerne, hvor det halter, siger foreningens formand, Eva Bundesen.