Offentligt ansatte truer med arbejdsretssag i overenskomstkonflikt
440.000 offentligt ansatte risikerer at blive ramt af arbejdsgivernes lockout.
Arbejdsgivernes lockoutvarsler er ikke præcise nok.
Sådan lyder det fra de faglige organisationer, som har besluttet, at de vil indkalde de offentlige arbejdsgivere til et fællesmøde.
- Efter at have set teksterne er det svært at se, præcis hvilke medlemmer der bliver ramt, og derfor har vi meddelt vores modpart, at vi vil have et fællesmøde, hvor modparten skal uddybe, lyder det fra formanden for FOA, Dennis Kristensen, over for TV 2.
- Ellers rejser vi en arbejdsretssag, siger han.
Dennis Kristensen fremhæver psykiatrien som et område, hvor arbejdsgivernes lockoutvarslet er for ukonkret:
- Når man undtager psykiatrien i sygehusvæsnet, så er det simpelthen ikke tilstrækkeligt præciseret. Vi skal have en langt mere detaljeret beskrivelse, så vi rent faktisk kan fortælle vores medlemmer, om de er omfattet eller ej, siger han og garanterer, at det ikke er handler om utilfredshed med arbejdsgivernes strategi.
- Vi skal ikke klynke over lockoutvåbnet, når vi selv bruger strejkevåbnet.
Retssag kan forpurre storkonflikt
Ifølge finanskommentator på TV 2, Ole Krohn, så er det meget usædvanligt, hvis fagbevægelsen vælger at rejse en arbejdsretssag.
- Jeg har dækket arbejdsmarkedsområdet i 20 år, og jeg kan ikke huske, vi har været udsat for tilsvarende før, siger han.
Arbejdsretten er en domstol inden for arbejdsmarkedet, som kan afgøre, hvem der har ret i konfliktsager. Den kan således afgøre, hvorvidt fagbevægelsen har ret i, at arbejdsgivernes lockoutvarsel ikke er tilstrækkeligt beskrevet.
- I yderste tilfælde kan arbejdsretten forpurre, at konfliktvarslet træder i kraft til den 10. april. Men jeg er overbevist om at arbejdsgiverne – i særdeleshed regionerne – har en helt anden version af sagen. Vi må vente og se, hvad de har som modsvar, siger Ole Krohn.
- Det kan fremstå som et offensivt træk af fagbevægelsen, men jeg vil nok mere det modsat – at det er defensivt, fordi de er forskrækkede over lockouten, der omfatter mere end 440.000 offentligt ansatte.
Storkonflikt kan blive udskudt til maj
Onsdag den 6. marts varslede først staten, derefter regionerne og til sidst kommunerne om lockout.
Lockoutvarslet kom, efter de faglige organisationer kort forinden udsendte et strejkevarsel for cirka 100.000 ansatte.
I alt risikerer cirka 440.000 offentligt ansatte at blive sendt hjem uden løn den 10. april, hvis overenskomstforhandlingerne ender i en storkonflikt.
Storkonflikten kan dog blive udskudt, da sagen ligger hos Forligsinstitutionen.
Her skal forligsmand Mette Christensen se, om det er muligt at genoptage forhandlingerne. Hun kan vælge at udskyde konflikten to gange af 14 dage, og derfor kan en konflikt i teorien ende med først at bryde ud i begyndelsen af maj.
Fagbevægelse sætter fokus på lønstigning
Det er løn, lærernes arbejdstid og akademikernes frokostpause, der splitter de offentlige arbejdsgivere og deres ansatte.
Men ifølge Dennis Kristensen opfordrer fagbevægelsen nu forligsmanden til at fokusere på det essentielle – nemlig lønstigningen.
- Vi har brug for, at det her kommer til at handle om, hvilken andel skal de offentlige ansatte have af opsvinget i Danmark. Det vil sige, det handler om lønstigningerne. Det har vi i dag sendt en opfordring om til forligsmanden, siger han tirsdag aften.
Selvom lærernes arbejdstidsregler er en mærkesag for formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, så bakker han alligevel op om Dennis Kristensens udmelding:
- Lønnen er rigtig afgørende for os alle sammen. Nu er der opsving i det danske samfund, og derfor er det helt afgørende, at vi alle sammen kan sige til vores medlemmer, at de nu får gavn af det.
Fagbevægelsens meldingerne kommer, efter chefforhandlerne for de offentligt ansatte tirsdag aften mødtes og diskuterede forhandlingsforløbet.
OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE 2018
OK18 gælder for 745.000 ansatte hos staten, regionerne og kommunerne have en ny overenskomst, sandsynligvis for de næste tre år. (De 600.000 privatansatte fik fornyet deres overenskomst i starten af 2017).
I løbet af efteråret har parterne formuleret deres krav til overenskomsten.
Siden nytår har parterne mødtes og udvekslet krav.
Parterne er ikke blevet enige og sagen er nu endt i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden skal formulere et mæglingsforslag.
Hvis én af parterne forkaster dette forslag, kan det ende i strejke eller lockout.
