Politianmeldt biolog svarer kritikere igen: - Det er ikke vores mål, at dyrene skal overleve

Biologen og museumsinspektør Morten D.D. Hansen brænder for naturen. Han ser det som sin vigtigste opgave at sørge for, at danskerne får øjnene op for den virkelig verden. For biodiversiteten. Og for alle de arter, der har det rigtig svært.

Men hans dedikation kommer med en pris. Morten D.D. Hansen er blevet anmeldt til politiet for at misrøgte og udsulte kvæg og heste i et naturreservat på Mols, der er drevet af Naturhistorisk Museum Aarhus.

Molslaboratoriet, som det 120 hektar store reservat hedder, er tidligere på året blevet politianmeldt af dyrlæge og Ph.d. Jens Kristoffersen for at bryde dyreværnsloven.

Læs også:

Pia Kjærsgaard har sympati for Naturstyrelsen - men ikke Molslaboratoriet

Molslaboratoriet har som et rewilding projekt heste og kvæg græssende i Mols Bjerge. Rewilding betyder, at dyr sættes ud i naturen for at forbedre biodiversiteten. På Molslaboratoriet undersøger man blandt andet, hvordan de fritgående heste spreder planter i området.

I sin anmeldelse henviser Jens Kristoffersen blandt andet til, at de dyr, som laboratoriet har sat ud, ikke bliver vinterfodret. Og det er - ifølge ham - en overtrædelse af dyreværnsloven.

Tilbageviser kritik: Det handler om uvidenhed

Morten D.D. Hansen, eller bare Morten D.D., er kendt som den entusiastiske biolog i programmet '1 døgn, 2 hold, tre dyr', hvor to hold kæmper om at finde sjældne dyr i Danmark. Men meget af sit arbejdsliv bruger han altså på projektet i Mols Bjerge.

For første gang forholder han sig nu for første gang til den kritik, han og projektet har fået. Det sker i programmet 'Bramfri', som kan ses på TV 2 PLAY.

Ifølge ham handler det om uvidenhed, når folk mener, at dyrene betaler en høj pris for at være med i eksperimentet.

- Det vidner om en manglende dybde af deres forståelse af verden. Når folks eneste indvending mod det her er, at det er synd for en eller anden tilfældig hest, så bliver det sgu lidt tamt, siger han under en gåtur i netop Molslaboratoriets område, hvor 'Bramfri' har sat ham i stævne.

Morten D.D. Hansen arbejder for at standse tabet af biodiversitet i naturen. Og det er her hestene og køerne kommer ind. Hele idéen bag projektet er at se, hvordan naturen udvikler sig, når man dropper maskiner og mennesker og alene lader heste og kvæg gnave sig gennem naturen.

Tager politianmeldelser med ro

Noget af den kritik, der er rettet mod projektet på Mols, er, at hestene og kvæget må lide på bekostning af den biodiversitet, som Morten D.D. Hansen mener er så vigtig.

- Jeg vil ikke anerkende, at det er på hestene og kvægets bekostning. De dyr, der går herude, har et fremragende liv. Forestillingen om, at det eneste lyksaliggørende i verden er, at man får en gulerod eller noget korn hver dag, den er så fattig. Så har man godt nok gjort noget sølle ved livet, hvis det er sådan, siger han og peger ud mod den vilde natur, som han sidder i.

Læs også:

Forsker støtter lempelse af dyrelov: - Vi har med kompetente dyr at gøre

- Jeg kigger bare på det her overflødighedshorn og tænker - hold kæft, hvor er det godt, at vi har gjort det her. Det er den bedste idé, jeg nogensinde har fået.

Til den politianmeldelse, der kom fra dyrlæge Jens Kristoffersen, om at dyrene bliver vanrøgtet, siger Morten D.D. Hansen med et skuldertræk:

- Men det må han jo synes.

'The circle of life'

Han fortæller, at man sidste år blev nødt til at tage 41 dyr ud af 77 ud af bestanden, fordi de ikke havde det godt.

Og Morten D.D. Hansen kan - hånden på hjertet - ikke skrive under på, at nogle af de dyr, man har måttet fjerne fra bestanden, ikke har lidt eller oplevet smerte.

- Nej, det kan jeg ikke. Det kan da være, at en del af de dyr har syntes, at det var rigtig træls. Det er jo i sidste instans vores tolkning. Jeg kan ikke spørge dyrene om, hvordan de har det.

Dyrene, som er blevet fjernet fra bestanden, blev enten givet videre eller aflivet og givet til Ree Park, hvor de er endt som løvemad.

- Jeg ser hellere, at de ender som løvemad, end at de bliver lavet om til sæbe. Løver skal jo have kød. Det er 'the circle of life'.

Døden er det mest naturlige

Ifølge Morten D.D. Hansen er et af problemerne, at vi er 'pissebange' for at forholde os til døden.

- Hvis du bliver født, så dør du også, siger han, der også tidligere har oplevet kritik og modstand på grund af sin holdning til livets kredsløb.

Læs også:

Ansatte i Mols Bjerge har oplevet personlig hetz efter heftig dyrevelfærdsdebat

Det skete, da han for nogle år siden filmede en krondyrkalv, der var ved at dø.

- Normalt ville vi jo bare aflive det, men her viste jeg, hvad der faktisk sker i naturen. Folk flippede ud. Jeg fik dødstrusler, fordi jeg havde filmet en helt naturlig proces ude i den vilde natur, siger han.

- Dyrene har et 'awesome' liv

Selv om 75 procent af de heste, som oprindelig blev sat ud i naturen, er trukket ud af eksperimentet igen, så vil Morten D.D. Hansen alligevel beskrive det som en succes.

- Det er ikke et mål for os, at de skal overleve, siger han og forklarer, at kriterierne for at fjerne et dyr fra bestanden er, at dyret begynder at miste vægt.

- Vi skal leve op til reglerne for dyrevelfærd, men dyrene er tilpasset til et liv i naturen. Fremfor et liv, hvor de bare står passivt og bliver fodret. De har et awesome liv.

Ifølge ham må dyrene må gerne være sultne, fordi det er et vilkår i naturen.

- Hestene får lov til at danne de flokke, de gerne vil. De får lov til at leve af landskabet og gøre lige præcis, hvad de er bedst til. Det er sgu en gevinst. Det er ikke en pris. Det er meningsløst at sige, at hestene betaler en pris for at leve herude.

Se Bramfri på TV 2 Play her.

Dagens besøg gav ingen anmærkninger 

Onsdag eftermiddag skriver Molslaboratoriet desuden på Facebook, at politiet med bistand af to dyrelæger fra Fødevarestyrelsen, så sent som i dag har været forbi for at tilse alle dyrene, og at der her ingen anmærkninger har været. 

- Igen ingen anmærkninger...

- De var enige i vore handlingsplaner for hesten med et sarcoid - og hesten der har fået gps-halsbåndet skubbet hen over øret, skriver de i opslaget.