Psykolog om video fra Sundhedsstyrelsen: - Jeg ville så gerne trække den video tilbage, hvis jeg kunne
Børn skal ikke huske noget som helst - det er de voksnes ansvar at fortælle børnene, hvornår de skal vaske hænder og holde afstand, siger eksperter.
Har du husket at vaske dine hænder i dag? Har du holdt afstand?
Spørgsmål, som mange forældre i bedste mening i disse dage har stillet eller kommer til at stille deres børn, efter de er startet i dagtilbud eller skole igen.
For forældrene har af myndighederne i forbindelse med genåbningen af Danmark fået at vide, hvor vigtigt det er, at børnene ved, hvordan man vasker hænder korrekt. Og børnene har af Sundhedsstyrelsen i en video fået at vide, at ”noget af det allervigtigste er, at vi (de, red.) skal huske at vaske vores hænder rigtig tit og grundigt”.
SE SUNDHEDSSTYRELSENS VIDEO HER
Men nu råber flere psykologer vagt i gevær. Det må og kan aldrig blive børnenes ansvar at huske at vaske hænder eller holde afstand, for det kan børn ikke håndtere.
Børn har nemlig ikke impulskontrol, og de vil på grund af deres barnlige natur hver dag komme til at bryde mange af de regler, der lige nu er i dagtilbuddet og skolen på grund af coronavirus.
- Jeg ville så gerne trække den video tilbage, hvis jeg kunne. For børnene skal ikke huske på noget som helst. Det ansvar kan man ikke pålægge børn - det er derimod de voksnes ansvar at huske at fortælle børnene, hvornår de eksempelvis skal vaske hænder, siger Morten Prahl, der er specialist i børnepsykologi.
Han frygter, at forældre blandt andet på baggrund af materialet fra Sundhedsstyrelsen har fået en opfattelse af, at deres børn inden opstart skulle lære at forstå og handle efter reglerne - og at de derfor uforvarende er kommet til at sige til deres børn, at de kan smitte andre, hvis de eksempelvis ikke husker at vaske hænder.
- Det er ubærligt for et barn at forsøge at håndtere - "hvis jeg gør noget forkert, så kan jeg komme til at smitte andre og gøre, at de dør”. Hvis vi lægger ansvaret over på børnene, risikerer vi, at de bliver ængstelige, siger Morten Prahl.
Han mener derfor, at informationsmaterialet i højere grad skulle have kommunikeret vigtigheden i at fortælle børnene, at de må stole på, at de voksne nok skal klare det. Og at de voksne lige nu passer ekstra godt på børnene.
Vend brev fra styrelsen på hovedet
Af samme grund lagde Morten Prahls søn, Frej Prahl, der er uddannet psykolog, i sidste uge et opslag på Facebook, hvor han kritiserer Sundhedsstyrelsen for ikke at være i børnehøjde. Han undrede sig samtidig over, hvorfor informationer ikke var blevet sendt til gennemsyn hos børnepsykologer, inden de blev sendt til børnenes forældre.
Årsagen var, at alle forældre med børn født efter 2007 i sidste uge modtog et brev i deres E-boks, hvor styrelsen giver en række råd til forældre og børn i forbindelse med genåbningen af dagtilbud og skoler.
I brevet er der også link til videoen, der fortæller, hvad børnene skal huske, når de starter.
- Jeg reagerede på, at det ikke stod udpenslet, at det ikke er børnenes, men de voksnes ansvar at huske børnene på at vaske hænder. Hvis det er børnenes ansvar ikke at smitte andre, bliver det lige pludseligt meget farligt at være barn. Børn har ikke den kognitive kompetence til så hurtigt at optage så mange regler, der er naturstridige for dem, siger Frej Prahl til TV 2.
Far og søn opfordrer derfor forældrene til at vende brevet "på hovedet".
Sådan kan du sige i stedet
"Har du husket at vaske dine hænder i dag" er et spørgsmål, der let kommer til at lægge ansvaret over på dit barn. Man kan ifølge Morten Prahl i stedet sige:
- Fortæl mig om, hvilke skøre, mærkelige og sjove regler, der var henne i børnehaven eller skolen i dag.
Og så kunne en samtale forløbe sådan her, forklarer eksperten til TV 2.
- Det er da også skørt, at I skal stå i cirkler henne i skolen. Kunne du overholde det? Nej. Det er også svært, og det sker der ikke noget ved. Blev du ked af, at du ikke måtte lege med Ole i dag? Det er også træls. Vi prøver alle at overholde de skøre regler, som Søren og Mette har fundet på. De voksne i børnehaven eller skolen skal nok huske dig på det. Det behøver du slet ikke at tænke på.
Med Søren og Mette henviser han til direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og statsminister Mette Frederiksen. Og Morten Prahl uddyber, at selvom situationen er alvorlig, er det i forhold til børn vigtigt at kunne grine og smile og tage det hele lidt mere fra den humoristiske side.
- Når vi kalder tingene skøre, letter vi vores nervesystem, og når vi griner, har vi skabt en form for ventil, der gør det hele lidt mindre alvorligt.
Men skal børn ikke også forstå alvoren i den krise, der lige nu er?
- Jo. Men forældre kan sagtens blande leg og alvor. Når man gør det legende, er det nemmere at håndtere alvoren. Især når det gælder børn.
Børn vil ikke i skole - er bange for at smitte andre
Psykolog Margrethe Brun Hansen, der også er uddannet pædagog, er enig i kritikken fra Morten og Frej Prahl.
Ifølge hende har myndighederne tilsyneladende glemt, at der er forskel på voksne og børn. Hun bliver lige nu kontaktet af forældre, hvis børn ikke vil i skole, fordi de er bange for, at de kan smitte andre.
- Myndighederne skulle hos børnene i højere grad have udstrålet, at det her skal vi voksne nok tage os af. Vi må lære at tænke os om, når det gælder, hvordan vi taler til børn, siger hun til TV 2.
Styrelse: Psykologer og lærer har været involveret
Frej Prahl har kontaktet Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den information, som er blevet sendt til forældre i E-boks.
I et mailsvar til Frej Prahl lyder det fra en enhedschef i Sundhedsstyrelsen, at man er enig i, at små børn ikke skal gøres ansvarlige for overholdelse af vejledninger fra Sundhedsstyrelsen om blandt andet håndvask.
Det lyder samtidig, at budskabet med brevet og den lille film var at forberede barnet på, at ikke alt er som det plejer at være, når børnene kommer tilbage i dagtilbud eller skoler.
Styrelsen oplyser desuden, at både psykolog- og lærerfagligheder har været involveret i udarbejdelsen af filmen for at gøre formidlingen så målrettet som muligt.
- Vi er dog klar over, at det altid kan gøres på andre måder.