Mens krydstogtskibe oser løs i havn: Naboland har løsningen
Krydstogtskibe, der ligger ved kaj i Aarhus, er nødt til at lade dieselmotorerne være tændt, mens de i Norge allerede har installeret landstrøm.
Når krydstogtskibe lægger til kaj ved Aarhus Havn, forbliver deres motorer tændt, så skibet fortsat kan generere strøm til alt, hvad der måtte være af lys, køleskabe og airconditioning, som ikke bliver slukket, når krydstogtgæsterne går i land.
Nogle byer må gå foran. Derfor var det også helt naturligt, da vi fik muligheden, at installere og investere i et landstrømsanlæg til krydstogtskibene.
Og dieselmotorerne skaber røg, der forurener - til stor gene for både borgere og politikere i Aarhus.
Derfor har Radikale Venstre og SF i Aarhus Byråd tidligere stillet et forslag om, at krydstogtskibene fremover skal tilsluttes som giver skibet strøm fra havnen.
- Vi ved, at røgen fra krydstogtskibene er voldsomt kræftfremkaldende og har en meget stor betydning for dem, der bor og færdes omkring havnen, sagde byrådsmedlem Eva Borchorst Mejnertz fra det Radikale Venstre til TV2 ØSTJYLLAND tilbage i februar.
Men selvom udsigten til et landstrømsanlæg i Aarhus er lang fra forslag til færdigt projekt, så skal man ikke kigge langt for at finde løsningen.
Kristiansand i Norge og Aarhus ligner hinanden, når det gælder krydstogtskibe med mellem 20-55 anløb årligt hver. Og der har de nemlig for længst rullet kabler ud på kajen.
- Nogle byer må gå foran. Derfor var det også helt naturligt, da vi fik muligheden, at installere og investere i et landstrømsanlæg til krydstogtskibene, fortæller Pål Harv, der er bestyrelsesformand for Kristiansand Havn, til TV2 ØSTJYLLAND.
For os er det godt at kunne slukke motorerne og gå på landstrøm. Det er perfekt og giver en god samvittighed.
Kristiansand står ikke alene med det moderne og miljøvenlige landstrømsanlæg. Tidligere i år blev 14 norske havne enige om et fælleskrav til krydstogtskibene om, inden 2025 at slukke for dieselmotorerne, når de ligger til kaj.
- Her står vi skulder ved skulder. Det nytter ikke, at én havn gør det, for så sejler de bare forbi. Men når havnen står sammen for en bæredygtig industri, så har vi en absolut tro på, at det vil lykkes, siger Pål Harv.
Og netop den holdning møder god respons fra de krydstogtgæster, der stadig benytter sig af skibets faciliteter, når skibet har lagt til i havnen.
- Det er en god ide. Særligt fordi det sparer beskidt strøm og får mere grøn strøm, siger Edwin Van Der Berk fra Holland.
- Vi vidste det ikke, da vi bookede krydstogtet, men det er rart at vide. Det er faktisk trist, at der stadig er skibe, som udleder. Så vi er glade for, at rederiet har fokus på det, siger Larry Lesueur fra USA til TV2 ØSTJYLLAND.
Jeg kan se røgstriben hele dagen, når krydstogtsskibene er her. Et eller andet sted længere oppe i byen slår den røg ned. Det er der ingen tvivl om.
Også hos skibets besætning er den miljøvenlige pause med til at vække glæde.
- For os er det godt at kunne slukke motorerne og gå på landstrøm. Det er perfekt og giver en god samvittighed, siger Eric Van Loenen, der er maskinmester på det hollandske krydstogtskib Nieuw Statendam.
Politikere trækker i langdrag
Selvom der er beviser for, at krydstogtskibene i Aarhus Havn sviner mere end grænseværdierne tillader, kan der være lange udsigter til, at brændstof bliver udskiftet med strøm. Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard har tidligere fortalt til TV2 ØSTJYLLAND, at havnen vil være CO2-neutrale fra år 2030.
- Udfordringen er jo, at der ikke er så mange skibe, der kan tage det i dag. Investeringen er meget stor, og derfor er det her også noget, man på nationalt plan er nødt til at hjælpe til med, hvis det skal lykkes, sagde Jacob Bundsgaard i juni måned.
Vi er meget åbne for det og laver større investeringer for at kunne tage landstrøm. Aarhus burde investere i landstrøm og gøre det tilgængeligt for os.
Men ventetiden kan blive et problem, for udviklingen går stærkt mod landstrøm i disse år. I rederiet Holland-America kan halvdelen af flåden på 16 skibe allerede modtage landstrøm. De nye skibe har det automatisk, mens de gamle får det installeret.
- Vi er meget åbne for det og laver større investeringer for at kunne tage landstrøm. Så jeg synes ikke, argumentet holder. Aarhus burde investere i landstrøm og gøre det tilgængeligt for os, siger Sybe de Boer, der er kaptajn på Nieuw Statendam, til TV2 ØSTJYLLAND.
Konstant røg
Én af de nærmeste naboer til krydstogtskibene i Aarhus Havn er forlaget Turbine, der har lokaler på honørkajen. Her bemærker direktøren Ulrik Skafte altid den konstante røgsøjle, når et skib ligger ved kaj.
- Jeg kan se røgstriben hele dagen, når krydstogtsskibene er her. Et eller andet sted længere oppe i byen slår den røg ned. Det er der ingen tvivl om, sagde han tidligere til TV2 ØSTYLLAND.
Derfor er han meget positiv over for ideen om et landstrømsanlæg.
- Jeg synes, det er en fremragende ide. Så vil vi slippe for udledningen af diesel og det ville da være dejligt, mener han.
