Parkeringsvagt angrebet af palleløfter

Da en parkeringsvagt i Aarhus var i færd med at udstede en parkeringsafgift, blev hun påkørt af en palleløfter, der kom farende imod hende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En parkeringsvagt blev påkørt af en palleløfter i det indre Aarhus. Genrefoto. Foto: Colourbox

Som parkeringsvagt må man finde sig i en del. Men for en kvindelig parkeringsvagt i Aarhus startede mandag morgen noget voldsomt ud.

For på Amaliegade, nær stormagasinet Salling i det indre Aarhus, holdt en lastbil ulovligt parkeret, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten. Det opdagede en 28-årig kvindelig parkeringsvagt, der efter et forsøg på at finde føreren af lastbilen, begyndte at udarbejde en parkeringsbøde.

Mens parkeringsvagten skrev på sin blok, kunne hun pludseligt fornemme, at nogen kom kørende bag hende. 

Og idet hun vendte sig om, kom en palleløfter med flere paller på farende direkte imod hende. 

Det var på Amaliegade i det indre Aarhus, at en parkeringsvagt blev påkørt af en palleløfter. Foto: Google Street View

Det endte med et påkørt skinneben og fod, hvorefter manden, der kørte palleløfteren, kaldte parkeringsvagten for emsig. 

Da parkeringsvagten derefter forsøgte at scanne den ulovligt parkerede lastbils nummerplade, drejede føreren af palleløfteren, der ellers var kørt videre, rundt, så parkeringsvagten måtte springe til siden for at undgå at blive ramt igen. 

Efter at have ringet 112 ankom en patrulje til Amaliegade, hvor betjentene blev peget i retning af manden på palleløfteren. Manden var nu i færd med at anvende palleløfteren som en form for løbehjul. 

Manden på palleløfteren blev herefter anholdt og sigtet for angreb med genstand mod en person i offentlig tjeneste. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her