Succes med coronamedicin: - Det er en overbevisende forskel

Medicin afprøvet på patienter med covid-19 har vist sig at have en positiv effekt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et stort internationalt forsøg har testet medicin givet til patienter med covid-19. Lars Østergaard har stået i spidsen for projektet på Aarhus Universitetshospital.

Der er sket et gennembrud indenfor behandlingen af covid-19. Lægemidlet Remdesivir har vist sig at gøre patienter med covid-19 hurtigere raske.

- Det er det første middel, som har vist at have en effekt på mennesker, fortæller Lars Østergaard, som er professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitet.

Amerikanske myndigheder har offentliggjort nogle tidlige resultater af et internationalt forsøg med medicinen Remdesivir.

Studiet er stadig i gang, og forsøget er foretaget af amerikanske National Institutes of Health (NIH), hvor det er blevet testet på patienter 69 steder i verden – blandt andet hos Aarhus Universitetshospital.

- Resultaterne bliver sendt ind løbende til den amerikanske sundhedsstyrelse. De har samlet alle data, og har kigget på bivirkninger, og om det har en effekt, siger Lars Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Troværdigheden er væsentlig højere i det her.
Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme.

Lars Østergaard har stået for forsøget på Aarhus Universitetshospital, hvor der er et par patienter med til at afprøve medicinen.

- Det er et ordentligt gennemført studie. Der har været andre, men det har været dårlige videnskabelige forsøg. Troværdigheden er væsentlig højere i det her, siger han.

Remdesivir blev oprindeligt udviklet til at bekæmpe Ebola.

Den ene halvdel fik snydetabletter og den anden rigtig medicin.
Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme.

Halvdelen har fået snydetabletter

Studiet blev indledt den 21. februar og har i alt 1.063 deltagere – 42 af dem er danske patienter.

Halvdelen af patienterne har modtaget stoffet Remdesivir, som til formål at bremse formeringen af virus i kroppen – imens den anden halvdel fik placebomedicin.

- Den ene halvdel fik snydetabletter og den anden rigtig medicin. Det har vist sig, at det er gået bedre for dem, som fik rigtig medicin, fortæller ledende overlæge i infektionssygdomme Lars Østergaard.

Lars Østergaard er professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitet.

Resultaterne indtil nu viser, at dem som modtog Remdesivir kom sig hurtigere, end dem som fik placebomedicin. De kom sig efter 11 dage, hvor de andre gjorde det efter 15 dage.

- Det er en overbevisende forskel, men det er ikke et vidundermiddel, men det er et fantastisk middel i den rigtige retning, siger Lars Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

De foreløbige resultater viser også, at dødelighedsraten for dem som fik stoffet, er på 8 procent, hvor den er 11,6 procent hos dem, som fik snydemedicin.

Det er en overbevisende forskel, men det er ikke et vidundermiddel, men det er et fantastisk middel i den rigtige retning.
Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme.

Det er normalt, at man løbende holder øje med de data, som bliver samlet ind, forklarer han. Det kan jo vise sig, at medicinen har en skadelig effekt.

- Når man er halvvejs kigger man i data, hvis man ser en forskel, fortæller han.

Det vil være meget svært at fortsætte med et lodtrækningsforsøg.
Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme. 

Bliver svært at færdiggøre forsøget

Selvom forsøget kun er omkring halvvejs, og det viser, at Remdesivir har en effekt, så vil det blive svært at færdiggøre forsøget.

- Det vil være meget svært at fortsætte med et lodtrækningsforsøg, siger Lars Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

I løbet af et par måneder, så har vi den her behandling til rådighed i rutinemæssig sammenhæng.
 Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme.

Man må ikke give en behandling i forsøgsmæssig sammenhæng, som man ved, har en dårligere effekt end et andet.

- Det man afprøver, må ikke være ringere, end det man ellers kan få. Så nu bliver det vanskeligt, siger den ledende overlæge fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- De næste forsøg bliver nødt til at være nogle, hvor man giver det her medicin og noget andet eller i forskellige doser. Det er der nogle forskere, som tænker meget grundigt over i USA lige nu, forklarer Lars Østergaard.

Lars Østergaard forventer, at man inden længe vil kunne bruge medicinen på blandt andet Aarhus Universitetshospital.

- I løbet af et par måneder, så har vi den her behandling til rådighed i rutinemæssig sammenhæng, så vi kan give det til vores patienter, fortæller Lars Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her