Vild vandkrig: Derfor kan hver husstand ende med ekstraregning på 5.000 kroner
Aarhus' borgere må formentlig til lommerne for at kompensere landmænd i kommunen.
Drikkevandet i Aarhus skal beskyttes mod rester af sprøjtegift, og det tegner til at blive en dyr fornøjelse for borgerne i kommunen.
Lige nu kan en typisk Aarhus-husstand nemlig se frem til en ekstraregning på op mod knap 5.000 kroner.
Kernen i sagen ligger i, at der er fundet pesticidrester i vandboringer over store dele af landet, og det nu er op til kommunerne at finde en løsning på problemet.
- Det er tvingende nødvendigt, at vi får lavet grundvandsbeskyttelse. I omkring 40 procent af de boringer, der er blevet undersøgt her i Aarhus, finder vi rester af sprøjtemidler og i en stor del af dem også over grænseværdien for drikkevand, siger Bo Vægter, geolog i Aarhus Vand.
En indsatsplan fra Aarhus Kommune er nu i høring, og den indebærer, at landmændene i flere områder helt skal droppe brug af sprøjtemidler. Det skal de have kompensation for, og regningen vil i sidste ende lande hos forbrugerne.
110.000 kroner per hektar
Aarhus Vand har i flere tilfælde allerede givet kompensation til landmænd – både aftalt med landmændene og som påbud.
En sag fra Beder syd for Aarhus, hvor landmændene ikke mente, at de fik nok i kompensation, er dog nu endt med, at landmændene skal have 110.000 kroner per hektar, de ikke må bruge pesticider på. Det har den såkaldte Overtaksationskommission bestemt.
Det er næsten dobbelt så meget som de 60.000 kroner per hektar, Aarhus Kommune havde tilbudt. Hvis afgørelsen ender med at danne præcedens for, hvor meget landmænd i kommunen skal kompenseres med, kan det ende med et nærmest astronomisk beløb i udgifter.
I en konsekvensberegning af Aarhus Vand vurderes det, at det i alt vil komme til at koste 800 millioner kroner at kompensere landmændene i kommunen for ikke at bruge pesticider. Og pengene skal hentes hos forbrugerne.
En normal husstand i Aarhus, der årligt bruger 120 kubikmeter vand, kan således se frem til en ekstraregning på 4.800 kroner. Det skal ses som et engangsbeløb og ikke en årlig forhøjelse af vandregningen.
- Hvis kommunen vil taget noget jord fra landbruget, må de betale prisen for det. Og så kan jeg kun beklage, at det er forbrugerne, der får regningen. Det, synes jeg, er spild af penge. Det var ikke nødvendigt, siger Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen i Odder og Skanderborg.
Aarhus Vand er uenig i afgørelsen fra Overtaksationskommissionen og har ikke tænkt sig at give op endnu.
- Vi mangler simpelthen nogle flere argumenter for, hvorfor erstatningsniveauet skulle flyttes så radikalt, som den her kendelse lægger op til. Derfor ønsker vandværkerne i Aarhus, at kendelsen kommer for en domstol, siger Bo Vægter.
V-politiker: - En korrekt kompensation
Afgørelsen er så ny, at der endnu ikke har været mulighed for at drøfte den mulige ekstraregning til forbrugerne i Aarhus Vands bestyrelse eller i Aarhus Byråd.
Læs også:
Det fortæller Venstres Almaz Mengesha, der er medlem af begge dele. Hun slår dog fast, at hun finder det helt rimeligt, at landbruget kompenseres i det omfang, afgørelsen lægger op til.
- Når man som kommune går ind og lægger så markante restriktioner på et erhverv, og man oplever markant indtægtstab, så er det helt rimeligt, at man kompenseres korrekt. Der er ikke tale om en overkompensation, men en korrekt kompensation.
- Så må vi som kommune og bestyrelse finde ud af, hvordan vi stadig kan levere rent drikkevand til en fornuftig pris, siger Almaz Mengesha (V).
