Christoffer tester sig forud for svær politiprøve: Så hård er den

Han har drømt om det siden 7. klasse: En karriere i politiuniform. Og nu hvor optagelsesprøven til Politiskolen nærmer sig, træner han intensivt.

Det er nemlig ikke så lidt 23-årige Christoffer Holm Jørgensen skal kunne for at få en plads på Politiskolen og onsdag var han og 35 andre unge mødt op på Hadsten Højskole for at teste sig selv.

Rigspolitiet var nemlig vært ved et arrangement, hvor unge politispirer kunne komme og prøve de seks delelementer i optagelsesprøven.

Læs også:

- Det har altid været en kæmpe drøm for mig. Lige siden 7. klasse har jeg villet ind til politiet. Det ville være en drengerøvsdrøm, der går i opfyldelse, hvis jeg kommer ind. Hvis det sker, så bliver jeg ovenud lykkelig, siger Christoffer Holm Jørsensen.

- Det er fedt at politiet engagerer sig så meget og man kan komme på denne her højskole. At få lov til at prøve at være sammen med ægte politibetjente, det gør en stor forskel. Det viser jo også, at de gerne vil have flere ind.

____

FÅ INDBLIK I PRØVEN HER: 

SKRIFTLIG DANSK

For at komme igennem optagelsesprøven skal de unge bestå en tre timer lang prøve i dansk. De skal kunne læse og forstå tekster om love og regler og kunne aflæse grafer med statistik. Samtidig skal de unge kunne skrive korrekt dansk og uden hjælpemidler kunne stave til ord som "producere", "ressource", "deponere" og "renovationspersonale".

FYSISK PRØVE

Som en del af optagelsesprøven skal de unge mennesker igennem en fysisk test, der tager tre timer. Her får de karakterer efter, hvor hurtigt de kan sprinte og løbe 2400 meter, hvor langt de kan springe i længdespring, hvor tunge vægte de kan løfte og hvor mange gange de kan løfte deres egen kropsvægt.

For at komme i betragtning skal mænd også i første forsøg kunne løfte sig selv op i armene mindst fire gange. Mænd skal også kunne løfte 60 kilo mindst otte gange i bænkpres, hvor de ligger på ryggen med en vægtstang. Samtidig skal de kunne tilbagelægge 2400 meter i løb på mindre end 12 minutter.

Der er også krav til kvindelige ansøgere, men her bliver der taget hensyn til deres fysik, så de eksempelvis ikke skal kunne løfte lige så tunge vægte.

SAMARBEJDSPRØVE

Ved samarbejdsprøven forsøger Politiskolen at danne sig et billede af, om den enkelte ansøger er god til at arbejde sammen med andre. Det er vigtigt, fordi et arbejde i politiet kræver, at man kan arbejde sammen med mange forskellige mennesker.

I grupper af 4-6 ansøgere skal man til optagelsesprøven forsøge at løse en opgave imens en gruppe bedømmere ser på. Det kan være folk fra både Rigspolitiet, politikredsene og politiskolen.

INDIVIDUEL SAMTALE

Som rosinen i pølseenden skal alle ansøgere til en slags jobsamtale, hvor de får lejlighed til at præsentere sig selv og fortælle, hvorfor de gerne vil ind på Politiskolen.

Formålet med samtalen er, at Politiskolen danner sig et billede af, hvem den enkelte ansøger er.

Til samtalen vil der være fem repræsentanter for politiet.

HELBREDSUNDERSØGELSE

For at komme i betragtning til et job i politiet skal man have normalt syn, almindeligt farvesyn og normal hørelse. Samtidig skal fysikken kunne klare jobbet som betjent.

Vil man ind på Politiskolen kræver det derfor et besøg hos egen læge. Lægen skal udfylde en lang erklæring, som alle nuværende og tidligere sygdomme og skader skal skrives på. Herefter kan det være, at Rigspolitiets læge også kigger papirerne igennem og vurderer, om man er egnet som betjent.

SIKKERHEDSGODKENDELSE

Hvis man som ansøger har bestået den første prøvedag til optagelsesprøven, skal man sikkerhedsgodkendes.

Det er ingen mindre end Politiets Efterretningstjeneste (PET) som står for det. Først og fremmest skal man selvfølgelig have en ren straffeattest. Derudover skal ansøgerne udfylde et skema, som PET kigger nærmere på.

Målet med sikkerhedsgodkendelsen er, at politiet skal være sikre på, at ansøgeren er egnede til at modtage fortrolige oplysninger.