Ny klimalov kan bane vejen for kæmpe sø på Djursland
Et bredt flertal landede fredag en aftale om en ny klimalov, der kan få enorm betydning for Djursland. Måske tiden nu er kommet til at oversvømme landbrugsområdet Kolindsund og lave Jyllands største sø.
Foreningen Kolindsunds venner, der arbejder for genskabelse af Danmarks største sø, vejrer morgenluft.
Både den nyligt indgåede finanslov og klimaloven lægger nemlig op til gennemførelse af projekter som for eksempel en genskabelse af landbrugsområdet Kolindsund.
Læs også:
Området var frem til 1880 en lavvandet sø, men blev tørlagt og omdannet til 2500 hektar landbrugsjord for 140 år siden.
I flere år har Kolindsunds venner nu arbejdet for at få stoppet de pumper, der afvander og dræner et område på 28 kvadratkilometer ved Kolindsund.
Og med en folketingsbeslutning om blandt andet at afsætte 2 mia. kroner til frivillige aftaler med landbruget om udtagning af landbrugsjord, bliver klima og miljøprojekter som Kolindsund pludselig en lidt mere realistisk mulighed.
Det var jo vand på vores mølle, fordi vi tænkte jo straks, at der er det jo oplagt at kigge på Kolindsund.
Til stor glæde for Thøger Pauli, der er bestyrelsesmedlem i Kolindsunds Venner:
- Det var jo vand på vores mølle, fordi vi tænkte jo straks, at der er det jo oplagt at kigge på Kolindsund, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
CO2-udledningen kan mindskes
Den klimamæssige gevinst i at omdanne Kolindsund til sø i stedet for landbrugsområde ligger i, at udledningen af kuldioxid mindskes, når jorden dækkes af vand.
Som det er nu, sker der en forrådnelsesproces, der gør at jordniveauet synker i området, hvilket frigør kuldioxid. Sættes denne jord under vand vil kuldioxiden blive bundet.
I stedet for at man har det her store område, som er landbrug, så vil man have et stort område, som er en sø, og der vil ske en afgasning.
Desuden vil man også kunne mindske udvaskningen af kvælstof, hvis der laves en sø i stedet for, at området skal drænes, så det kan holdes tørt.
- I stedet for at man har det her store område, som er landbrug, så vil man have et stort område, som er en sø, og der vil ske en afgasning, fortæller Thøger Pauli.
Landmændene vil holde jorden tør
Men det er langt fra alle, der kan se fordelene ved at oversvømme Kolindsund. Tidligere har flere landmænd i området givet udtryk for, at de gerne ser, at de kan beholde deres jord tør.
- Vi skal jo også have noget at brødføde os med, og jeg synes jo, at hvis vi smider god landbrugsjord ud, så bliver det bare produceret et andet sted, og hvad vinder klimaet så? Så det, synes jeg, er en dårlig ide, sagde Jens Prang-Andersen, der er landmand og formand for Pumpelaget Kolindsund, til TV2 ØSTJYLLAND den 28. maj 2019.
De lokale skal være en del af løsningen
På ti år er landbrugets andel af CO2-udledningen vokset fra 15,6 til over 22 procent i 2017.
Derfor vil landbruget komme til at mærke regeringens nye mål, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening:
- Kolindsund er jo et klassisk eksempel på et areal, hvor det ville give rigtig god mening, fordi der ville være de forventede gevinster ved det, siger Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Kolindsund er jo et klassisk eksempel på et areal, hvor det ville give rigtig god mening, fordi der ville være de forventede gevinster ved det.
Men han understreger også, at de lokale skal være en del af løsningen.
- Det er helt afgørende, at de lokale er med på den. Det skal være et fælles projekt, siger Sebastian Jonshøj.
Thøger Pauli håber, at udsigterne til en sø ved Kolindsund nu kan komme et skridt nærmere:
- Vi ser nu, at jo længere tid der går, jo nærmere kommer vi målet. Der kommer mere og mere vand, og man er nødt til at gøre et eller andet. Klimaet forværres, så der skal ske et eller andet. Vi kan altså ikke blive ved med at vente, siger han.
