Christina og Iván er gift - men har aldrig delt en krone

Intet er dit eller mit. Alt er vores.

Sådan er det med pengesager hjemme hos 29-årige Simon Løvstrøm og 28-årige Heidi Nygaard Nielsen i Harridslev ved Randers, hvor de bor med deres tre-årige datter, Mathilde.

For dem vil opdelt økonomi være noget nær umuligt at praktisere.

Læs også:

Først og fremmest fordi Simon Løvstrøm, der er salgsdirektør, har en månedsløn før skat på 100.000.

Og Heidi Nygaard Nielsen er pædagogmedhjælper og tjener 17.000 om måneden.

Alene ideen om separate økonomier igangsætter et større tankeeksperiment for de to forlovede.

- Det ville bringe nogle skænderier med sig. Hvis det var så opdelt, at vi betalte hver for sig, når vi var ude at spise, ville jeg ikke kunne tage derhen, hvor Simon skulle hen. Og skiferien ville jeg heller ikke kunne betale, siger Heidi Nygaard Nielsen.

De bliver stille.

Ville I kunne blive ved med at være et par?

- Jeg ville ikke engang kunne sidde i det her hus. Og jeg ville nok føle, at du gik i små sko i forhold til, hvad jeg bidragede med, og så skulle du nok også til at tage halvdelen af tjanserne herhjemme. Det ville jo ikke kunne lade sig gøre, siger Heidi Nygaard Nielsen.

- Så nej. Vi ville nok ikke kunne være et par. Vi har valgt fællesøkonomi, fordi det passer til os, understreger Simon Løvstrøm.

Men færre par tænker tilsyneladende som dem. I hvert fald er der færre, der gør som dem.

En Nordea-undersøgelse viser, at det i 2010 var to ud af tre par, der havde fællesøkonomi. Men blot syv år senere, i 2017, var det halvdelen, der havde fællesøkonomi.

Vi hænger ud med dem, vi ka’ li’

Hvad tendensen mod opdelt økonomi skyldes, er der flere bud på. Økonomiprofessor og lykkeforsker Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet mener, det skyldes, at vi er blevet mere frisindede.

- Vi er blevet mere tolerante over for, at vores parforhold er forskellige. Vi har løsnet op for vores normer for, hvad der er dét rigtige parforhold. Ligesom vi engang sås med vores naboer, for det var nu engang det, man gjorde. Men i dag ses vi oftere med folk, vi har noget til fælles med, og ikke så meget med naboerne.

Og det anskuer han som en udvikling, vi bør glæde os over.

- På mange måder er vi blevet bedre til at indrette vores privatliv til, hvad der passer på os selv i stedet for, hvad andre synes, vi burde gøre, siger Christian Bjørnskov.

En fuldstændig opdelt økonomi vil professoren alligevel ikke anbefale. Men lad os vende tilbage til det.

- Jeg er lidt bange for det ord, der hedder golddigger

Selvom Simon Løvstrøm og Heidi Nygaard Nielsen kun har haft fællesøkonomi officielt i et par måneder, har de praktiseret noget lignende i flere år, hvor de har brugt af hinandens konti.

Det var Simon Løvstrøm, der tog initiativet til at slå puljerne sammen.

- Fordi det er nemmest, og det er også mest retfærdigt. En løn som min kommer jo ikke bare flyvende. De penge skal tjenes, og det betyder tid væk fra familien. Derfor er Heidi også gået ned på 30 timer, hun henter Mathilde tidligt og ordner opgaverne herhjemme. Men Heidi var alligevel meget stolt omkring det, fortæller Simon Løvstrøm.

Hun tøvede med at sige ja.

- I bund og grund er jeg nok en person, der tænker lidt for meget på, hvad andre tænker. Så når folk har kaldt det ’Simons bil’ og ’Simons hus’, har jeg overtaget den følelse af, at det er hans. Og jeg har været slem til at tænke på, om andre mente, at jeg nassede på Simon, siger Heidi Nygaard Nielsen.

Hun gik alligevel med på ideen efter en snak.

- Vi bidrager med det, vi kan, til vores familie. Og jeg kan give lidt mere tid herhjemme.

Men hun er stadig den, der holder mest igen med at bruge penge.

- Jeg ville måske tillade mig selv mere, hvis jeg tjente det dobbelte. Men som det er lige nu, kommer jeg til at tænke, at det igen er Simon, der betaler. Jeg er lidt bange for det ord, der hedder golddigger, og vil helst ikke ses, som hende, der ødsler hans penge væk, siger hun.

Læs også:

Fællesøkonomi, farvel og tak

I 46-årige Christina Maschmann og 73-årige Iván Guzmáns lejlighed i Aarhus holdes kærlighed og penge så adskilt som muligt.

Sådan har det været, siden de fandt hinanden for 23 år siden. Det passer dem helt perfekt.

De er begge overbeviste om, at det lykkelige ægteskab hurtigt ville ende i skilsmisse, hvis de skulle have fællesøkonomi.

- Jeg tror, det ene problem efter det andet ville dukke op. Og allerede efter tre måneder…, siger Iván Guzmán.

- Så ville vi have sagt farvel til hinanden, fortsætter Christina Maschmann.

Overfører frem og tilbage

Parret har ingen fælles bankkonti. Og hver måned overfører Christina Maschmann sin del af huslejen til sin mand, der betaler den.

Ligesom kvitteringer på husholdningskøb lægges sammen, og differencen overføres. Og når deres 13-årige søn skal have nye støvler tages pengene fra børnepengene, som Christina Maschmann administrerer.

Kort sagt: De deler alt andet i livet end bankkonti.

Og når man hvorfor, så svarer Iván Guzmán:

- Vi ville gerne have et godt liv. Og det betyder, at man ikke giver plads til konflikter og problemer.

Hr. bankrådgiver, giv os svar!

Om man skal vælge fællesøkonomi eller ej kan være svært. Og derfor spørger nogle par også deres bankrådgiver til råds.

Men de banker, TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med, har ingen overordnede regler for, hvad deres bankrådgivere skal anbefale. Og af den grund bliver bankrådgiverens råd også personligt.

- Min anbefaling er en todelt økonomi, hvor man har en fælles budgetkonto, madkonto og måske en fælles opsparing. Min kæreste og jeg har selv den løsning derhjemme. For så kan man også overraske hinanden, når man køber en gave, siger bankrådgiver Jesper Sørensen i Djurslands Bank i Aarhus.

Og ligesådan er det typisk også for hans kollegaer.

- For vi drager os alle sammen nogle erfaringer ud fra, hvad vi selv gør, og det er jo tit og ofte dem, man giver videre, fortæller Jesper Sørensen.

Og på den måde er bankrådgiverens anbefaling på dette felt måske lige så godt som din mors eller vens.

Ego’et gør dit parforhold skrøbeligt

Opskriften på et lykkeligt forhold er ikke ens for alle, fortæller direktør i Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due.

Men der er alligevel en rettesnor at følge.

- Man skal have en god grund til ikke at vælge fællesøkonomi. For hvis du har forpligtet dig, og måske har børn sammen, er der ræson i at træne sin kollektive tilgang til hinanden. Og den rimer mere på en fælles økonomi end en opdelt én. Simpelthen fordi fællesøkonomi handler om et ’vi’, siger han.

Ifølge ham kan bevægelsen væk fra fællesøkonomi være et udtryk for et øget jeg-fokus – som vi’et i parforholdet må vige for.

Og det risikerer at gøre parforholdet skrøbeligt.

- Hvis man får en generel oplevelse af, at vi ikke er på hold sammen, og vi ikke lever for at forsøde hinandens tilværelse, men snarere lever for at passe på os selv. Så er der en risiko for mistrivsel – og på den lange bane skilsmisse.

Læs også:

Lykkeforsker: Fællesøkonomi går ud over lykken

Men lige præcis fuld fællesøkonomi vil lykkeforsker og økonomiprofessor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet fraråde.

For fællesøkonomi har det med at være på bekostning af lykke.

- Problemet er, at det er ekstremt sjældent, man er enige om, hvad man må bruge penge på. Og det er sjældent, man rent faktisk forstår, hvad der er vigtigt for ens partner – også selvom man har levet sammen i 30 år. Derfor er det ikke en god idé, at alt er perfekt fælles, siger Christian Bjørnskov.

I bund og grund lægger fællesøkonomi bånd på os.

- Man begrænser begge partneres personlige frihed, som vi ved er rigtig, rigtig vigtig. Der er altså forskel på præferencer, og en fuldstændig fællesøkonomi kommer altså til at begrænse begge i, hvad de kan bruge pengene på. Og det er sandsynligvis også en kilde til skænderier, fortæller Christian Bjørnskov.

Helt adskilt økonomi går galt

Ligeledes vil han også fraråde Christina Maschmann og Iván Guzmán fuldkommen opdelt økonomi:

- Det er heller ikke en god ide, for det er tit den slags parforhold, hvor alt er opdelt, og man ikke rigtig har noget fælles som par. Og den meste forskning viser, at det er de parforhold, der ender med at gå galt, siger Christian Bjørnskov.

- Man skal helst ende et sted imellem, hvor der er noget fleksibilitet til at være forskelligartede, men man også har en fælles kerne, fortæller lykkeforskeren.

Det efterlader tre måder at strikke økonomien sammen på. Hvilken er bedst?

- Alle de tre måder kan fungere. Det effektive er at have klare aftaler og en vis tolerance for, hvad ens partner vælger at bruge penge på, siger Christian Bjørnskov og opfordrer par til at få talt om, hvad de fælles penge må bruges på.

Man skifter ikke bare religion – og heller ikke økonomi

Der er nu ikke noget, der står til at ændre sig hjemme hos de to par.

Hos Christina Maschmann og Iván Guzmán er deres måde at opdele kærlighed og kroner blevet testet gennem årtier. I alt 23 års kæresteri, en 13-årig søn og et ægteskab.

Dommen er entydig.

- Vi har det, man kan kalde sund økonomi, og vi mangler aldrig penge. Det kører bare, fortæller Iván Guzmán.

- Christina vil ikke miste sin selvstændighed – og det vil jeg heller ikke, slutter han.

Fakta: YouGov-undersøgelse foretaget for Nordea, 2017, 1008 respondenter.

Læs også: