Få svar på dine spørgsmål om strejke og lockout

Strejke, lockout, forligsinstitutioner, arbejdsgiver, lønmodtager, fagforeninger. Det kan være svært at forstå, hvad den nuværende konflikt og en eventuel lockout går ud på.

Her i artiklen svarer Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, på nogle af de grundlæggende spørgsmål omkring storkonflikten.

1. Hvorfor opstår strejke og lockout?

Strejke og evt. lockout opstår, når lønmodtagere og arbejdsgivere ikke kan nå til enighed om givne forhold på arbejdsmarkedet.

2. Hvad skændes de om nu?

Staten og fagforeningerne for de offentlige ansatte er især uenige om lønforholdene. Ud over lønrammen drejer den største uenighed på regionernes område sig om, hvor meget arbejdsgiverne skal have lov at bestemme over medarbejdernes tid og arbejdssted. På statens område er retten til betalt spisepause det største problem ud over lønrammen. Og i det kommunale område er der, ud over lønnen, uenighed om en arbejdstidsaftale for undervisere (især lærerne), som blev fastsat ved lov i 2013.

3. Hvad er forskellen på strejke og lockout?

Strejke er når de ansatte, på opfordring fra fagforbundet, vælger ikke at arbejde for at presse arbejdsgiveren.

Lockout er, når arbejdsgiveren bestemmer, at de ansatte ikke må tage på arbejde. På den måde bliver fagforeningerne nødt til at betale penge til de lockoutramte ansatte enten i form af f.eks. et lån eller konfliktstøtte.

Dermed bliver fagforeningernes ”strejkekasse” presset, og til sidst har de ikke længere råd til at betale løn til det strejkende folk. Dermed kan de være nødt til at afblæse strejken. 
De ansatte kan altså bruge strejken i en konflikt, og som modsvar kan arbejdsgiverne vedtage en lockout.

4. Hvem betaler løn til det strejkende folk? Og hvem betaler til det lockoutede folk?

Under strejke betaler de ansattes fagforening løn til de ansatte. Hvis arbejdsgiver varsler lockout, vil fagforeningerne tage stilling til, hvordan der skal ydes konfliktunderstøttelse. De kan f.eks. beslutte et tilbyde forskellige lån til de lockoutramte. Hvis man ikke er medlem af en fagforening, så kan man ikke blive ramt af strejke eller lockout.

5. Hvem vinder?

Det er lønmodtagersiden, der ikke kan holde ret lang tid. For de har ikke ubegrænsede midler i deres strejkekasse.

Der er tre udgange på en konflikt. En mulighed er, at parterne indgår et forlig (bliver enige om en aftale). En anden mulighed er, at regeringen stopper konflikten ved et lovindgreb. Den sidste mulighed er, at forligsmanden (en tredje part, statsligt organ) stiller et mæglingsforslag, som ikke bliver stemt ned. 
Et andet scenarie er, at der opstår en så stærk og fælles offentlig mening, der lægger pres på politikerne, og får dem til at reagere.

6. Går strejke og lockout ud over uskyldige?

Ja, det gør den i den grad. Alle os brugere af den offentlige sektor kommer jo til at blive berørt af det. Man kan ikke få sine børn i vuggestue, børnehave og folkeskole. Man kan ikke få sygehusene til at fungere normalt. Mange af de velfærdsfunktioner, som kører, de vil simpelthen blive lukket ned, så der kun er et nødberedskab. Altså de mest livstruende funktioner og mest plejesikrende ting - de kører stadigvæk. Men ellers vil du faktisk lukke den offentlige sektor, og det går også ud over den private sektor.