Flere vil sætte tiden tilbage til før sommertid
Søndag sætter hele landet uret en time frem, men modstanden mod sommertid vokser, og EU er sat under pres
To gange om året skal der stilles på urene, og natten til søndag er det tid til at skubbe den lille viser frem igen.
Men selv om det virker simpelt, er overgangen til sommertid ikke noget, som formand for Landsforeningen mod sommertid Jørgen Bak tager let på.
- Vi mennesker har et biologisk ur, og det bliver forstyrret af skiftet til sommertid. De fleste går og er døsige i flere dage, lige som jeg er, siger han.
Siden 2003 har der været fælles regler blandt EU-landene om, at urene sættes til sommertid den sidste søndag i marts og tilbage til normaltid sidste søndag i oktober.
Formålet er at udnytte dagens lyse timer bedre, men den forklaring køber Jørgen Bak ikke.
- Vi får altså ikke flere lyse timer. Vi står bare op en time tidligere. Og om sommeren er det lyst hele tiden alligevel, så det er altså ligegyldigt.
- Jeg stiller aldrig mit ur. Jeg går bare og regner om hele sommeren, siger han.
Jørgen Bak er langt fra den eneste, der ønsker at tage afsked med sommertiden.
Det kræver 50.000 underskrifter
Der er stillet et borgerforslag om afskaffelse af sommertid, som foreløbig har omkring 3000 underskrifter. For at få behandlet et lovforslag i Folketinget skal der 50.000 underskrifter til.
Det er et forældet og bøvlet system, som vi nu har muligheden for at gøre op med.
Også uden for Danmark er der utilfredshed over at blive frarøvet en times søvn hvert forår. I begyndelsen af februar var sommertid til afstemning i EU-Parlamentet, hvor flertallet af parlamentets medlemmer var kritiske over for omstillingen.
Blandt parlamentarikerne er Venstres medlem af EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard.
- Selvfølgelig kan det føles rart med flere lyse timer, men det er et forældet og bøvlet system, som vi nu har muligheden for at gøre op med, sagde han i forbindelse med afstemningen.
Afstemningen i parlamentet blev vedtaget med 384 stemmer for, 153 imod og 12 blanke stemmer.
EU-Parlamentet har ikke beføjelser til at skrotte reglen, for det er op til EU-Kommissionen. Afstemningen skulle lægge pres på kommissionen for at gribe til handling.
FAKTA: Sommertiden stjæler en times søvn
To gange årligt skal de skubbes til urets visere. Læs, hvorfor vi skifter mellem sommer- og normaltid. Natten til søndag går vi over til sommertid, og det betyder, at uret skal stilles en time frem.
Få et indblik i, hvorfor vi stiller på uret:
- Natten mellem lørdag og søndag går klokken fra at være 01.59 til at blive 03.00.
- Der findes en huskeregel for, om man får en time mere eller minder. Den lyder, at uret skal stilles frem, når det er tid til at sætte havemøblerne frem. Det skal stilles tilbage, når havemøblerne stilles tilbage.
- Formålet er at få mest ud af dagslyset om aftenen.
- Sommertiden blev afprøvet i Danmark første gang under Første Verdenskrig i 1916. Anden gang var i perioden 1940 til 1948.
- Under krigene skulle ordningen også hjælpe med at spare på strømmen.
- Sommertiden varer fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
- Reglerne er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF.
- Omkring 70 lande har indført ordningen.
- Om efteråret skal uret stilles til normaltid. Uret sættes en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00.
Kilder: Den Store Danske og Ritzau
