Ingen stoppede Flemmings jagt på børn

Det var ikke de konkrete detaljer om mandens overgreb mod hendes søn, der gav hende kvælningsfornemmelsen.

Eller den måde den 46-årige mand havde fuppet hende til at tro, at hendes lidt isolerede søn havde fået en ny ven at hænge ud med.

Det var heller ikke erkendelsen af, at hun burde have været klogere. Været mere opsøgende, når han sad på værelset og kiggede ned i sin mobiltelefon.

Derimod var det oplysningerne den sidste dag i retten, der fik hendes synsfelt til at gynge.

Læs også:

Mere kontrol med pædofile: Snart får de uanmeldt besøg

Da gik det op for hende, at hendes søn ikke var den første, som Flemming Lauritzen fik en dom for at have sexkrænket.

Dommen ved byretten i Kolding var hans sjette dom for seksuelle overgreb begået mod børn og unge.

Seks gange dømt! Seks!

Mindst ni andre børn før hendes søn havde været ofre for en mand, der, nogle gange med trusler - og andre gange med gyldne løfter om penge og scootere, gled ind i børns liv og smadrede det med sin lyst.

- Han har haft frit spil. Hvorfor har nogen ikke holdt øje med ham efter den første dom – eller den anden, tredje, fjerde?, tænkte hun og kiggede på sin søn:

- Var det her ikke sket, så havde han haft et andet liv i dag.

Løfter om penge

Siden 1996 har Flemming Lauritzen, der har tilknytning til Randers, begået overgreb på børn. Alligevel er han igen og igen blevet lukket ud efter endt afsoning og har begået nye overgreb – tilsyneladende uden at nogen holdt øje med ham.

Gårsdagens nye lovforslag om strammere kurs mod pædofile er rettet mod netop kriminelle som Flemming Lauritzen. For at forhindre de gentagelser, der efterlod moren fra Randers vantro i retten over, at det overhovedet var muligt.

Vi kan ikke fortælle morens navn, for hun håber, at hun en dag vil have et liv, hvor sagen om overgrebene mod hendes søn ikke længere hænger ved.

Læs også:

Pædofil hilser mere kontrol velkommen: - Vil kun gavne mig

Og hun håber, at hendes søn, der i dag bor uden for hjemmet, en dag kan komme hjem, når han har fået den hjælp, han har behov for.

I disse måneder er hun i færd med at samle stumperne af både sig selv og sin familie op. Det er halvandet år siden, at hendes dengang 14-årige dreng blev misbrugt seksuelt af Flemming Lauritzen. Først for nylig kom sagen for retten.

For hende falder politikernes forslag om opsyn med dømte sexkrænkere på et tørt sted. For sent.

Jagtrevir langs E45

Sagen om Flemming Lauritzen er ikke unik. I en optælling som Dagbladet B.T. har foretaget ved at kigge på 28 sager om seksuelle overgreb mod børn over halvandet år fra 2018 fremgår det, at 36 procent af de dømte er tidligere straffede.

Med et jagtrevir, der strakte sig over store dele af Jylland og også Fyn, søgte Flemming Lauritzen i en over tyve år lang periode via internettet efter det svageste eller mest ensomme byttedyr.

Han var blandt de voksne, han omgav sig med, kendt for at være ekstraordinært både flink og hjælpsom. Den flinke stil overfor de voksne indgød tillid og dermed ro omkring ham. Og kombineret med dobbeltspil, løgne, trusler mod sine ofre og løfter om penge og scootere havde han frit spillerum.

Flemming Lauritzen var lastbilchauffør og var de seneste år uden fast bopæl.

I stedet boede han i sin campingvogn rundt omkring på campingpladser, ligesom han også sov i sin lastbil. Det gjorde ham mobil, og hans seneste ofre havde bopæl i provinsbyer tæt på E45: Kolding, Vejle, Fredericia og Randers.

Gennem længere perioder var campingvognen også opstillet i Ørsted på Djursland på en privat grund. Det var blandt andet her, at den dengang 14-årige dreng fra Randers mødtes med ham.

Fra ven til sexkrænker

Overgrebene begyndte i februar sidste år. Flemming Lauritzen befandt sig ofte på hjemmesider der formidlede sexaftaler mellem homoseksuelle, men også forskellige åbne chat-sider, blandt andet Omegle, et site, hvor både børn og voksne frit kan tale med fremmede. Og det var på Omegle, han kontaktede den 14-årige. Samtalen bevægede sig over på facebook og sms, og i løbet kort tid begyndte de at mødes.

Og hvordan får man så overtalt en dreng til at mødes med en fremmed?

Kuno Sørensen er psykolog og Red Barnets ekspert i seksuelle overgreb. Han har skrevet om sexkrænkeres såkaldte 'grooming-proces'.

Den voksne forfører og manipulerer den unge. Lokker med gaver og udnytter barnets naturlige seksuelle nysgerrighed – og det der føltes som et venskab munder ud i et uligeværdigt forhold, hvor sexkrænkeren udnytter den unges betroelser til at føle sig medskyldig og truer.

Det kan ske for alle børn, men Kuno Sørensen har i mange sager set, hvordan sexkrænkeren har udvalgt sig et offer, der er udenfor, der mangler positiv voksenkontakt i sit liv, og som derfor er villig til at risikere lidt mere end andre, der måske vil trække sig og tilkalde en voksen, hvis forholdet begynder at udvikle sig mærkeligt.

Falsk ny ven

De talrige seksuelle overgreb mod drengen fra Randers fandt sted allerede fra begyndelsen. Drengen var ofte med ude at køre med Flemming Lauritzen og overnattede også i lastbilen. To gange overnattede de på et hotel syd for Randers, men for det meste foregik møderne i den lille by Ørsted på Djursland.

Ifølge moren skete dette fire-fem gange om ugen. Hun lod det ske i god tro. For til hendes glæde, havde hendes søn fortalt, at han endelig havde fået en ven at hænge ud med.

- Han var en stille dreng, og han havde ikke så mange venner i den periode. Så jeg var først og fremmest glad for, at han havde fået en ven at hænge ud med. Da jeg sagde, at jeg gerne ville hilse på vennen, som jeg fik præsenteret som Nikolaj, forklarede han, at Nikolaj allerede havde været hjemme hos os, hvor jeg havde været vred og opfarende, så de foretrak at være hos Nikolaj, hvor der var mere ro til at spille computer, fortæller moren.

Nikolaj viste sig at være opdigtet. En fiktiv ven som skulle få forældrenes agtpågivenhed til at lægge sig og ikke bekymre sig om, hvor deres dreng befandt sig. Og da moren efter en periode fortalte sin søn, at hun gerne vil tale med Nikolajs forældre, havde Flemming Lauritzen en plan klar. Moren fik nummeret til ”Nikolajs far”, men det viste sig, at være Flemming Lauritzen selv.

- Flemming Lauritzen spillede far. Der havde han allerede helgarderet, at vi ikke opdagede noget. Det var klare linjer hjemme hos dem, forklarede han. De måtte ikke rende ude om aftenen, og jeg havde flere gange dialog med Flemming over telefonen, og han virkede som en far, der holdt godt øje med sin søn.

Åben og naiv dreng

I sin vidneforklaring i retten forklarede drengen selv, at han løj for sin mor, fordi han var bange. Flemming Lauritzen havde truet med, at det ville gå ud over hans familie, hvis drengen fortalte sandheden.

Så de mange løgne fortsatte. Blandt andet havde den 46-årige mand allieret sig med et af sine andre ofre, en anden 14-årig dreng fra Fredericia-området.

En åben og naiv dreng, der var ifølge domsudskriftet var nem at påvirke og som i forvejen var belastet af et tidligere seksuelt overgreb begået mod ham.

- Hvis jeg havde insisteret på at ville se Nikolaj, så havde han en plan klar. Den anden dreng var allerede informeret og havde indvilget i, at han ville tage med fra Fredericia til Randers for at agere Nikolaj og få penge for det, siger moren.

I dag fortryder hun igen og igen, at hun var så naiv og godtroende, og at hun faldt for alle løgnene.

-  Men han var så udspekuleret, Flemming Lauritzen. Der var en plan for hvad, jeg end spurgte om.

Anholdt i campingvogn

Efter tre måneder klappede fælden. I forbindelse med politiets afsløring af forsøg på overgreb mod en anden, en 11-årig, dreng, blev Flemming Lauritzen anholdt i sin campingvogn på en campingplads i Middelfart og varetægtsfængslet.

Fremgangsmåden mod drengen i Randers var langt fra ny for Flemming Lauritzen. Vi kender ikke alle detaljer fra de seks domme, Flemming Lauritzen har modtaget gennem tiden, men dem vi kender, viser et mønster, hvor lige dele lokkemidler og trusler har gjort overgrebene mulige.

Således også den forrige dom i 2011. Her havde Flemming kontaktet en 14-årig dreng på dating-sitet ”boyfriend”. Efterfølgende mødtes drengen med den dengang 39-årige mand i en lejlighed i Viborg, hvor han blev bagbundet og voldtaget.

Læs også:

Senere mødtes de på banegården i Struer, hvor Flemming Lauritzen truede drengen med, at ”han ville fortryde, at han nogensinde havde mødt ham, hvis han sagde det til nogen.”

Voldtægten udløste altså den femte dom for overgreb. Denne gang på 2,5 års fængsel og et forbud mod at have børn i sit hjem og mod opholde sig i hjem, hvor der var børn under 18 år.

Behandlerne gav op

Den seneste dom, ved byretten i Kolding i september 2018, var den foreløbige kulmination på over 20 års overgreb.  Alene denne dom indbefatter overgreb på fem unge drenge.

Og denne gang vurderede retten, at fængsel ikke var nok.

11 ud af 12 nævninge stemte for forvaring, dels fordi risikoen for tilbagefald var høj - og dels fordi han ”frembyder væsentlig fare for andre,” som der står i domsudskriftet.

Flemming Lauritzen beskrives som begavet indenfor normalområdet, men" ... er personlighedsmæssigt præget af umodenhed og manglende evne til refleksion og empatisk forståelse".

To gange har han deltaget i samtaler med behandlere i retspsykiatrien, blandt hos en behandler i Risskov - senest i 2007 - men begge gange gav behandlerne op. "...Det må konkluderes,” - skrev de - ”at samtaleforløbene ikke har modvirket risikoen for recidiv (tilbagefald, red.). Han er fundet uegnet til en sådan behandling."

Der var altså ikke nogen behandling, der kunne hjælpe Flemming Lauritzen med at stoppe sine kriminelle handlinger, og dermed heller ikke mange muligheder for myndighederne for at stoppe ham, som lovgivningen ser ud i dag.

Handle på lyst

I februar i år afdækkede TV2 ØSTJYLLAND, hvordan en pædagogmedhjælper fik dom for overgreb på 13 børn i en børnehave i Beder i 2007, afsonede sin dom – skiftede navn og flyttede til Hedehusene. Her kom han i sit beboelseskvarter ind på livet af to små piger, som han begik grove sexovergreb på og blev idømt forvaring for.

Susanne Bengtson er psykolog og forsker ved Retspsykiatrisk Hospital i Skejby. Til TV2 ØSTJYLLAND sagde hun dengang:

- Det frustrerende er, at vi ved, ikke alle overgreb kan forebygges. Vi er alle enige om alle, at et overgreb på et barn, er et overgreb for meget. Selvom de går i behandling, så fjerner det ikke deres lyst. De kan lære ikke at handle på deres lyst, men de som af en eller anden årsag ikke er egnede til behandling eller ikke ønsker at modtage behandling, dem er vi allesammen bekymrede for.”

Læs også:

Ingen stoppede Flemmings jagt på børn

Af hele den samlede gruppe, der begår sædelighedsforbrydelser, hvoraf størstedelen handler om overgreb på børn, var to ud af tre enten ikke motiverede, eller de var direkte uegnede til behandling. Det viser en undersøgelse fra 2015.

Hvis de dømte sexkrænkere er motiverede for at indgå i behandlingen, vil man i nogen grad kunne hjælpe dem med at undgå at udleve deres fantasier og dermed forebygge nye overgreb på børn. Men takker de nej til behandling eller er umotiverede, er de vanskelige at hjælpe, og deres risiko for at gentage deres forbrydelse efter endt fængselsdom vil derfor være høj, fortæller Susanne Bengtson.

Denne gruppe ønsker politikerne altså nu andre metoder til at bremse.

Psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet kalder det på tide.

- Vi har som samfund ikke påtaget os den opgave at kontrollere de rigtig farlige sexkriminelle. Man burde risikovurdere hver enkelt før løsladelse – og der burde være tilsynsordninger, som man kender det i England og Canada. Men det er hidtil strandet - blandt andet på, hvem der skal løse opgaven, der ligger et sted mellem eksperter, Kriminalforsorgen, politi og kommune, siger Kuno Sørensen.

Tiden er kommet

I Randers sidder moren til den 14-årige og følger politikernes udspil på området:

- Jeg var kold under det meste af retssagen, der var ingen følelser i kroppen. Det var som om, jeg var nødt til at gøre mig iskold for at klare mig igennem de frygtelige dage i retten. Men jeg knækkede fuldstændig, da jeg hørte dem læse op, hvor mange gange han havde forgrebet sig på børn.

Et andet sted i Østjylland sidder en anden forælder. Han er far et af de 13 ofre i Beder-sagen og scroller mediernes hjemmesider for at se, hvad politikerne siger om at skærpe indsatsen mod sexkrænkere.

Christian Roland har i årevis kæmpet for at politikerne skal stramme opsynet med dømte pædofile. Nu ser det ud som om, at det bliver til virkelighed.

Han har lyst til at besøge moren fra Randers-sagen – give hende et hjælpende råd. Måske give hende lidt af den syndsforladelse, som hun længes efter.

- Det er uhyrligt, at det her kan foregå i Danmark. I mange andre sammenhænge er vi jo gode til at krydsregistrere folk, og jeg kan med min bedste vilje ikke forstå, at der ikke er gjort mere for at bremse den mand. På min vej gennem det her, har jeg gang på gang truffet myndigheder af forskellig slags, politi og sociale myndigheder. Og når jeg har spurgt til, hvad man gør ved folk, der har fået et forbud, har de trukket på skulderen og sagt, at man nok ikke kan forvente, at forbud mod omgang med børn skulle hjælpe. Og når jeg spurgt hvorfor ikke, svarede de, at det ikke aktivt blev kontrolleret, om det blev overholdt, siger Christian Roland.

Tak til Randers Amtsavis for at hjælpe os med at komme i kontakt til moren i sagen fra Randers.