Randers FC henter ny angriber hos Hobro

Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix
/

Efter at Randers FC sagde farvel til angriberen Moussa Maazou har sportschef Ole Nielsen og resten af staben været på jagt efter en erstatning. Den er nu fundet i Hobro, hvor den brølstærke 22-årige costaricaner Mayron George tiltræder med øjeblikkelig virkning.

I sidste sæson imponerede angriberen med sin speed, kropsstyrke og farlighed i luften, og det er netop nogle af de ting hos en ny angriber, som Randers FC har søgt.

- Vi har fulgt Mayron i sidste sæson hos Hobro, og han er en ung spændende spiller med et stort potentiale. Han besidder nogle af de kvaliteter, som vi har efterspurgt, siger Ole Nielsen til tv2oj.dk.

Sportschefen ser nyindkøbet som en fint supplement til de tre nuværende angribere Victor Lundberg, Marko Mitrovic og Mikael Ishak (er i øjeblikket til OL, red.).

Glæder sig til at blive en del af holdet
- Med sin enorme speed og hovedstøddstyrke er han en anden type, end dem vi har i forvejen. Så jeg ser ham faktisk passe sammen med dem alle, forklarer Ole Nielsen.

Han afslører samtidig, at bruddet med Moussa Maazou var det, der i sidste ende åbnede op for at tilknytte Mayron George, som klubben har fulgt gennem en længere periode.

Randers FC vandt i fredags hjemme over AC Horsens. Udeholdet fik en udvisning, som den ramte langt fra var enig i. 

Spilleren selv ser frem til at trække i den lyseblå Randers-trøje.

- Jeg glæder mig vildt til at komme i gang for Randers FC og blive en del af holdet, så jeg kan bidrage med en forhåbentlig masse mål. Jeg vil gerne spille på et så højt niveau som muligt, og Randers FC er en fantastisk klub, som har ambitioner, men også spiller på en måde, der tiltaler mig. Der bliver kæmpet for hinanden og gået til den, så jeg glæder mig til at trække i trøjen og vise, at jeg igen i år kan levere på det højeste niveau i Danmark, lyder det fra Mayron George om skiftet.

Angriberen har første arbejdsdag i Randers FC mandag.

Se angriberens mål i sidste sæson i videoen her: 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her