Amatørarkæolog topper ny danefæ-liste

Amatørarkæolog Morten Kris Nielsen fra Randers er glad og stolt, efter at hans fund af en guldskat netop er blevet kåret som det vigtigste fund i hele 2013.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I september sidste år gjorde Morten Kris Nielsen en opsigtsvækkende opdagelse på en mark nær Spentrup. Med sin metaldetektor fandt han et guldspænde og et guldsmykke, som af det lokale Museum Østjylland blev betragtet som helt enestående.

Det er dog ikke kun Museum Østjylland, der er imponeret over fundet ved Spentrup. I går inkasserede Morten Kris Nielsens fund en førsteplads på Nationalmuseets prestigefulde Danefæ Top 10-liste over de bedste fund i 2013.

- Når man finder sådan noget her, så er det det, alle drømmer om. Jeg er bare rigtig, rigtig heldig, at jeg starter ud med sådan noget. Det har været jackpot det her, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND, da han onsdag igen besøger det sted, han fandt guldet.

Morten Kris Nielsen glæder sig over, at han har sat sit aftryk på danmarkshistorien.

- Jeg glæder mig til en dag at kunne gå på museum og sige til mine børnebørn, at "se, det har farfar fundet!". Det er stort i sig selv at være med i dansk historie.

Smykkerne vurderes til at stamme fra jernalderen og er dermed omkring 1.500 år gamle.

I december kunne østjyderne opleve smykkerne på Museum Østjylland i Randers, hvor de blev udstillet.

Se mere om det opsigtsvækkende guldfund i tv-indslaget øverst på siden.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her