Jørgen har kæmpet forgæves i otte år: Læhegn og halvtag skal fjernes
På trods af en hård kamp mod myndighederne står Jørgen Solberg fra Fårup ved Randers nu til at skulle fjerne sit halvtag og fælde en række træer.
Inden årets udgang skal både et halvtag og et læhegn bestående af 28 år gamle træer være fjernet fra Jørgen Solbjergs grund i Fårup nord for Randers. Årsag? En gravhøj.
Gennem otte år har Jørgen Solbjerg ellers kæmpet for retten til at beholde sit læhegn og halvtaget, og senest har han søgt om hjælp hos Folketingets Ombudsmand. Uden held.
De sidste otte år har været et mareridt for os. Man tænker ikke, at det kan være rigtigt, men det kan det åbenbart.
Nu har han fået et påbud om at fjerne halvtaget senest den 1. oktober og læhegnet senest den 1. november.
- De sidste otte år har været et mareridt for os. Man tænker ikke, at det kan være rigtigt, men det kan det åbenbart, siger Jørgen Solbjerg nu til TV2 ØSTJYLLAND.
Ubeskyttet ejendom i fremtiden
Reglerne siger, at der ikke må bygges nyt inden for 100 meter til en gravhøj uden en dispensation. Jørgen Solbjerg så dog ikke halvtaget som et nyt byggeri, og når træerne havde stået i 28 år, forventede han heller ikke, at de var i fare.
Han tog fejl.
Jeg har prøvet at tale sund fornuft, men jeg er blevet mødt af en mur, som har stoppet mig.
- Det betyder nu, at der vores ejendom ikke vil være beskyttet fra blæsevejr som tidligere, fortæller Jørgen Solbjerg.
På TV2 ØSTJYLLAND fortalte vi første gang om grundejerens knibe i maj 2018. Efter omtalen gik flere lokalpolitikere ind i sagen, og der blev tildelt en midlertidig dispensation til læhegn og halvtag.
Handler om sund fornuft
- Der er jo intet her, der ødelægger gravhøjen på nogen måde. Den er frit til udsyn for folk, der kommer forbi ude på vejen, sagde byrådsmedlem Frank Nørgaard (DF) dengang.
- Det her er en sag, der handler om sund fornuft, og selvfølgelig skal der gives dispensation, lød det fra et andet byrådsmedlem, Steen Bundgaard (S).
Også folketingspolitikeren Michael Aastrup Jensen (V) gik ind i sagen for at få grænsen på 100 meter, hvortil der ikke må bygges nær gravhøje, sat ned.
Det må han nu erkende ikke er lykkes.
Mødt af en mur
- Jeg har prøvet at tale sund fornuft, men jeg er blevet mødt af en mur, som har stoppet mig. Vi har så rigide regler besluttet på et kontor i København, som kommer til at ramme almindelige mennesker, der bor langt væk fra, hvor beslutningen er taget, siger Michael Aastrup Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Malte Larsen synes også, at det lyder som en frustrerende sag. Han vil nu tage ud og besøge Jørgen Solbjerg, og så vil han tage sagen med videre til Christiansborg, når der bliver vedtaget en ny regering.
- Det vil jeg gøre for at se, om der er noget, vi i fællesskab kan lære af, og om der eventuelt skal ændres nogle regler, siger Malte Larsen (S) til TV2 ØSTJYLLAND.
Danmarks Naturfredningsforening ser derimod afgørelsen som en sejr.
Foreningen mener ikke, at gravhøjene rundt om i landet er nogle, som vi skal ignorere.
- Gravhøjene er en del af vores kulturhistorie, som vi skal passe på, lyder det fra den lokale formand i Randers, Christian Halgreen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Ikke nok gravhøje
I maj sidste år var det Jørgen Mejlsø som formand for Danmarks Kulturarv, der kæmpede for gravhøjene.
Han mener ikke, at det er en god ide at begynde at fjerne nogle af Danmarks 20.000 gravhøje.
- I gennemsnit er der 200 i hver kommune. De er bygget på en periode på 2.000 år, så der er rigtig mange forskellige typer af gravhøje. Det er ikke bare en bunke jord med noget græs på, sagde Jørgen Mejlsø den 8. maj 2018 til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge ham har vi faktisk slet ikke nok gravhøje.
- Det kan ikke lade sig gøre at fjerne dem. For hvis man skulle fjerne nogen, skulle det være, fordi man kunne se, hvilke der er mest værd. Det kan man ikke udefra, sagde Jørgen Mejlsø.
Vi bliver fattigere uden gravhøje
Man har heller ikke teknik til at kunne gennemlyse dem.
- Vi ved ikke, hvilke gravhøje der er de vigtige, sagde Jørgen Mejlsø.
Hvis ikke vi passer på vores kultur, så bliver vi fattige rent menneskeligt.
Han mener heller ikke, at det er nogen god ide at slække på kravene om, at man ikke må bygge nyt i en radius på 100 meter omkring gravhøjene.
- Fortidsminderne kom først. Det er gammel kulturarv. Hvis ikke vi passer på vores kultur, så bliver vi fattige rent menneskeligt. Vi har under ti procent tilbage af dem, så det er en fattig rest, vi har tilbage. Den skal vi ikke begynde at fjerne noget af, sagde Jørgen Mejlsø.
