Stor uenighed blandt politikere om oversvømmelser - kroejer står i midten og venter

De kan blive enige om, at der er et problem med oversvømmelser. Men Christiansborg-politikernes løsningsforslag er forskellige.

Det står klart efter et samråd i Miljø- og Fødevareudvalget i går, onsdag, som netop handlede om problemer med den stigende mængde vand, der blandt andet er skyld i, at haver, marker og kældre jævnligt bliver oversvømmet.

Til stor gene for mange hus- og lodsejere.

Også for Svostrup Kro, som ligger lige ned til Gudenåen. Den 300 år gamle kro har de senere år kæmpet en ulige kamp mod oversvømmelser, og pumperne kører i døgndrift for at holde vandet ude af kælderen.

- Svostrup Kro kommer til at ligge under vand, hvis ikke der sker noget, siger kroejer Dragan Sljivic.

Politikerne vil da også gerne gøre noget, men spørgsmålet er hvad.

V: Vandet skal hurtigere ud i havet

I Venstre mener de, at der skal mere fokus på, hvordan vandet i åer og vandløb kan ledes ud i havet, så det ikke oversvømmer menneskers hjem og ejendom.

- Vi skal varetage naturens interesser, men vi skal altså også have vandet væk. Der er mange lodsejere, der har store tab ved det her. Ikke mindst Svostrup Kro, som har tabt flere hundredetusinde kroner på oversvømmelserne, vi har set det sidste halvandet år. Dem er vi nødt til at tage hensyn til, siger Kristian Pihl Lorentzen (V), der er valgt til Folketinget i Vestjyllands Storkreds. 

Blandt andet foreslår Venstre, at man udvider værktøjskassen til at bekæmpe oversvømmelser med metoder som grødeskæring, vandparkering og udgravning af ophobet sand og jord, så vandet i de danske åer hurtigere kan strømme videre ud i havet.

- Vi vil forfølge den her sag og stille spørgsmål til ministeren løbende. Man er nødt til at fokusere på hensynet til, at vandet skal ud i havet, så vi ikke får oversvømmet vores land og forsumpet vores ådale, siger Venstre-politikeren.

SF: Naturen skal have plads

I SF mener klimaordfører Signe Munk, at Gudenåen - ligesom mange andre vandløb i Danmark - har brug for en samlet, langsigtet løsning. Og den løsning skal tage hensyn til naturen og dyrelivet i vandløbene.

Derfor er hun heller ikke vild med Venstres ide om at gøre mere brug af tiltag som grødeskæring og udgravning.

- Hvis man fokuserer for ensidigt på at grave vores åer og vandløb ud og beskære grøden, så kan vandet ende med at løbe så hurtigt, at det er dårligt for fiskenes gydeforhold og belaster naturen, siger klimaordfører Signe Munk (SF).

Nogle steder skal naturen have mere plads, for at man kan løse problemerne med oversvømmelser andre steder, lyder det fra SF.

Løsningen kan ifølge partiet være at lade vandet løbe ud på nogle af de marker, som i forvejen bliver oversvømmet meget og derfor er dårlige at dyrke.

- Vi vil gerne, at man får noget vand skyllet ud på de lavtliggende landbrugsjorde, som - hvis vi skal være ærlige - kun bliver dyrket i dag, fordi de får landbrugsstøtte og ikke er særlig god landbrugsjord, siger Signe Munk.

Hvis man leder vandet derhen, kan man ifølge hende til gengæld tage hånd om en gammel, historisk kro som Svostrup Kro.

For meget snak

Imens politikerne arbejder på sagen, står ejeren af Svostrup Kro tilbage med en følelse af, at der bliver snakket for meget - og handlet for lidt.

Så sent som i september sidste år havde Svostrup Kro besøg af miljøminister Lea Wermelin og en række andre politikere, som skulle kigge på kroens problemer med oversvømmelser.

Han er glad for opmærksomheden, men problemerne er stadig uløste. Han kan dag for dag se på, at vandet stiger og falder - for pludselig at blive ved med at stige.

- Vi ender med at skulle blive ved med at bekæmpe de her vandmasser og forsvare kroen og måske bygge et dige, siger kroejer Dragan Sljivic.

Han tror, at man er nødt til at tage mange forskellige metoder i brug for at løse problemet, og han nævner eksempelvis grødeklipning og parkering af vand som muligheder.

- Jeg er jo faktisk ligeglad med, hvad der sker. Bare der sker noget. Lige nu sker der ingenting, siger Dragan Sljivic.

Den samlede nationale plan for klimatilpasning skal forhandles om et år.