Sårskorpe forårsagede skade i hjernen - det ramte hele familien
Det er svært, når man rammes af alvorlig sygdom - ikke mindst for de pårørende, som står meget alene, lyder opråbet fra ægtepar og ekspert
Livet kan være meget, meget skrøbeligt.
Det kan ægteparret Simon og Elsebeth Fønsbo fra Aarhus skrive under på.
På rekordtid blev hele familiens liv vendt på hovedet, da Simon Fønsbo i en alder af 44 år fik et ildebefindende på arbejdet og blev hasteindlagt.
Ud af det blå udviklede det, der startede som et udramatisk fald på ski, sig til en livstruende og traumatiserende oplevelse for hele familien, fortæller parret i 'Go' morgen Danmark'.
I dag ser de tilbage på et forløb, som fik Simon og Elsebeth Fønsbo til at få øjnene op for et hul i det danske sundhedsystem.
Sårskorpe fik blodåre til at kollapse
Det viste sig, at Simon Fønsbo var blevet ramt af noget, der kan sammenlignes med en blodprop i hjernen.
En lille del af en sårskorpe fra en rift på halsen, han havde pådraget sig ved et mindre fald på en skiferie kun få dage forinden, havde bevæget sig via en blodåre og op i den dengang 44-årige familiefars hjerne, fortæller Simon Fønsbo.
- Da jeg kom ned på sygehuset, sagde lægerne, at det så fint ud, og jeg blev scannet. Der var ikke sket noget. Det var først om aftenen, hvor jeg heldigvis var indlagt til observation, at blodåren kollapsede. Havde jeg ligget og sovet derhjemme, havde jeg ikke siddet her i dag, forklarer han.
Det kom som et chok for alle, husker Elsebeth Fønsbo. Ikke mindst hende selv.
- Jeg kaster op, da jeg finder ud af det. I starten ved jeg ikke, hvad det er. En læge siger, han har fået en skade i hjernen. Jeg bliver meget optaget af konsekvensen af det, hun fortæller mig. Hvad ville det komme til at betyde for vores liv? Jeg presser hende til at fortælle mere, og hun siger, at Simon er i livsfare, og at han i bedste fald kommer hjem at bo, men at han ikke kommer til at arbejde igen, fortæller hun.
Følte sig overset på sidelinjen
Simon Fønsbo overlevede, og efter operationen gik genoptræningen i gang.
Men mens sundhedspersonalet og Simon Fønsbo arbejdede hårdt på at genoptræne den fysiske og kognitive del, stod Elsebeth og parrets tvillinger på sidelinjen.
De skulle alle vænne sig til en hverdag, der på mange måder var helt anderledes end den før ulykken.
Det var hårdt, rigtig hårdt, fortæller Elsebeth Fønsbo.
- Når det er en voksen, der bliver ramt af sygdom, så er fokus naturligvis på den syge, uanset hvilken sygdom det er, og som ægtefælle bliver man ikke naturligt involveret i det forløb, for det er et voksent menneske, man har med at gøre, siger Elsebeth Fønsbo, der følte, at hun blev overladt med de problemer, hun stod med, mens genoptræningen af Simon stod på.
- Det svære var usikkerheden i, at jeg ikke vidste, hvordan det blev. Vi vidste ikke, hvor det endte, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle sige det til dem. Kunne jeg og Simon tale ordentligt sammen igen?
Ekspert efterlyser mere hjælp til pårørende
Ifølge adjunkt i rehabiliteringsspsykologi Chalotte Glintborg er det en oplevelse, som mange pårørende havner i, når et menneske, de holder af, kommer ud for en alvorlig ulykke.
Hun har forsket i de psykosociale følger efter en hjerneskade, og hun mener ikke, at indsatsen over for de pårørende er tilstrækkelig.
Selvom konsekvenserne kan være, at familien går i opløsning, og de pårørende får depressioner, hvis ikke de får hjælp, er det kun nogle få kommuner, der tilbyder den.
- Der er meget fokus på den fysiske og kognitive genoptræning, men det er jo også en familie, der bliver ramt fra den ene dag til den anden, hvor man pludseligt skal forandre det liv, man levede, siger Chalotte Glintborg.
Og mens den person, der er ramt af ulykken, har brug for håb, har de pårørende ofte brug for noget helt andet.
De har brug for at få realiteterne at vide.
- Man skal altid passe på, at man ikke tager håbet fra folk, men for den pårørende er der en uvished om, hvad det er for en familiekonstellation, man kommer til at få.
Derfor er der brug for individuelle løsninger, lyder det fra Chalotte Glintborg.
Livet blev vendt på hovedet
Simon og Elsebeth Fønsbo er enige. Det er også det, de er nået frem til.
Det er blandt andet derfor, de har valgt at stå frem med deres historie.
I en ny bog med titlen 'Hovedbrud' forsøger de at give deres erfaringer videre. For de ville ønske, at nogle havde fortalt dem om de massive udfordringer og den krise, der kan ramme parforholdet og dem hver især, lyder det.
De har efterfølgende måttet søge parterapi for at finde hinanden som par igen.
Var de blevet opfordret til at søge hjælp, eller var de blevet tilbudt den, havde det hjulpet, slutter Elsebeth Fønsbo.
SÅ MANGE RAMMES AF BLØDNING ELLER BLODPROP I HJERNEN
12.500 danskere bliver hvert år ramt af en blødning eller blodprop i hjernen.
Cirka 85 procent af alle apopleksitilfælde skyldes blodprop i hjernen, og cirka 15 procent skyldes blødning i hjernen.
4.800 danskere om året bliver ramt af en forbipasserende blodprop i hjernen (TCI).
75.000 lever med diagnosen apopleksi; blodprop eller blødning i hjernen.
Kilde: Hjernesagen.dk