Sommervarme på vej: Så varmt bliver det hos dig

Varmere luft strømmer i dag og i morgen frem imod Danmark og giver os gradvist mere sommerligt vejr. Torsdag kan vi sågar få en 'rigtig' sommerdag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Forventede temperaturer onsdag eftermiddag. Foto: TV 2 Vejret
Af Danny Høgsholt
I samarbejde med tv2.dk

Det er igen tid til at finde de korte bukser frem i kommodeskuffen og få pudset solbrillerne, for der venter os nu et par dage med mere sommerligt vejr over Danmark.

Det er et svagt højtryk over Mellemeuropa, som både i dag og i morgen vil forsyne os med nogen eller måske endda en del sol og stigende temperaturer.

Således kan temperaturerne i dag nå op omkring 21 grader dér, hvor det bliver varmest, hvilket kunne blive i Østjylland, på Fyn eller i hovedstadsområdet.

Det bliver en anelse køligere ved vestvendte kyster, men vinden er generelt aftagende, og derfor kommer det til at føles betragteligt lunere i hele landet.

I morgen er der sågar udsigt til juni måneds første regulære sommerdag med op til cirka 25 grader og ligeledes mulighed for, at man kan få sig en lækker grillaften inden regn og torden truer fra vest i de senere aftentimer.

Sommerdage i 2017 - indtil videre:

18. maj: 25,5 grader
19. maj: 26,4 grader
26. maj: 25,2 grader
27. maj: 26,8 grader
28. maj: 26,1 grader

Den højeste temperatur endnu i juni er 24,9 grader målt den 9. juni ved Hammeren på Bornholm.

Tilbage i maj havde vi fem dage med temperaturer over 25 grader.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her