Ekspert: Aarhus 2017-afgørelse kan gøre Danmark til skattely
En professor mener, at Erhvervsstyrelses afgørelse i Aarhus2017-sag kan gøre Danmark til et skattely
Det var en glad borgmester Jacob Bundsgaard (S), der for et par uger siden kunne oplyse, at Erhvervsstyrelsen havde godkendt Aarhus2017s redegørelse for kulturbyens fondskonstruktion.
Men den godkendelse rejser nu kritik fra Søren Friis Hansen, professor i selskabsret hos Copenhagen Business School.
Han mener, at godkendelsen kan misbruges af rigmænd, der vil forsøge at gøre Danmark til et skattely.
Det skyldes, at Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige 18 kommuner allerede havde godkendt projekter for samlet 160 millioner kroner, inden fonden overhovedet var stiftet - de projekter “skulle betragtes som prækvalificeret i forhold til en første ansøgningsrunde”, som Aarhus 2017s advokater skriver i den redegørelse, som Erhvervsstyrelsen netop har godkendt.
Det vil jo gøre Danmark til det nye Liechtenstein, hvor rigmænd fra hele verden vil komme hertil, hvis de vil indskyde deres virksomheder i fonde, som de efterfølgende kan kontrollere.
På den måde kan rigmænd nemlig selv bestemme, om en fond, der ellers skal være uafhængig, skal bruges på jagtslotte eller ferrarier til rigmanden - og de kan fuldstændig slippe for at betale skat, da fonde har 104 procent i fradrag på alle sine uddelinger.
- Det vil jo gøre Danmark til det nye Liechtenstein, hvor rigmænd fra hele verden vil komme hertil, hvis de vil indskyde deres virksomheder i fonde, som de efterfølgende kan kontrollere. Jørgen Mads Clausen fra Danfoss og familien bag Lego kunne eksempelvis sige, at de da også vil have lov til at stifte en fond med ”prækvalificerede projekter”. I så fald ville de jo kunne kontrollere fondens aktiviteter langt ud i fremtiden, siger Søren Friis Hansen.
Mindet om en ’cigarkasse’
Som rigmand kan man placere overskuddet fra sin virksomhed over i en fond - og med afgørelsen i hånden stort set selv bestemme, hvad pengene skal bruges til, uden man behøver at betale skat.
Professoren peger på, at redegørelsen, der nu er godkendt af styrelsen, viser, at Aarhus Kommunes kulturforvaltning systematisk har holdt koordinerende møder med fonden, hvor de har aftalt, hvad der skulle tages op.
Til de møder deltog fondens direktør, Rebecca Mathews, Aarhus- borgmester og bestyrelsesformand i fonden, Jacob Bundsgaard (S), og kulturdirektør Kirsten Jørgensen fra Aarhus Kommune.
- Med den stramme styring fra Aarhus Kommune har fonden mindet om en ’cigarkasse’ for stifteren. Samlet set tegnes der et billede af, at fondens ledelse ikke har været selvstændig i forhold til stifter. Og det har ellers været et fundamentalt krav til fonde i Danmark siden Enevælden, siger Søren Friis Hansen.
Carlsberg må eksempelvis ikke bestemme, hvordan Carlsberg Fonden bruger sine penge.
Det samme gælder Nordea over Nordeafonden eller Mærsk over A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, der har bygget operahuset i København.
Også en professor i selskabsret på Aarhus Universitet studser over afgørelsen.
- Styrelsen lægger op til en ret lempelig fortolkning om, hvor tæt en stifter må være på fonden – styrelsen accepterer, at fonden må handle med stifter, hvis det sker på markedsvilkår, siger professor Paul Krüger Andersen og uddyber:
- Men det interessante er også, hvad styrelsen ikke tager stilling til – her i blandt at en stor del af de penge, fonden deler ud, var givet, før fonden blev stiftet. Jeg vil ikke forholde mig til argumentet om, at det her kan åbne op for skattespekulation – det vil være at føre (Erhvervsstyrelsens red.) afgørelse for langt ud, siger professor Paul Krüger Andersen.
Erhvervsstyrelsen har ingen kommentarer til de to professorers udlægning.
