Endnu en kommune følger trop: Spilreklamer skal forbydes
På initiativ fra SF, Venstre og Radikale Venstre vil byrådet i Aarhus Kommune også forbyde spilreklamer i offentlig transport.
Flere og flere kommuner vil af med spilreklamer i den offentlige transport.
Og nu melder Aarhus sig i koret.
Onsdag besluttede byrådet nemlig at rette henvendelse til Midttrafik med henblik på at droppe reklamerne.
Forslaget er oprindeligt fremsat af Radikale Venstre, Venstre og SF.
Socialdemokratiet vil mere
Socialdemokratiet vil dog gerne mere end blot at forbyde spilreklamer i offentlig transport.
Læs også:
På dagen for byrådsmødet kom partiet med en forslagsændring.
Socialdemokratiet ønsker at udvide forbuddet til at gælde samtlige kommunale og offentlige bygninger, flader og transportmidler, ligesom det heller ikke burde være lovligt at reklamere for kviklån.
Det ændringsforslag er sendt til behandling i magistraten.
Øget fokus på spilreklamer i østjyske kommuner
Fokusset på forbud mod spilreklamer kommer efter, at Randers Kommune i sidste måned førte an og stemte for, at spilreklamer ikke længere skal pryde busser og busskure i deres kommune.
Siden er Horsens Kommune hoppet med på vognen.
Og Syddjurs Kommunes borgmester har også været positivt stemt overfor forslaget. Michael Stegger Jensen (S) har før udtalt til TV2 ØSTJYLLAND, at han er klar på at bringe idéen for byrådet.
Han mener nemlig, at der er stor signalværdi i at fjerne spilreklamer fra busserne.
- Hvis alle kommunerne går sammen, og Midttrafik bakker op, tror jeg, det kan gøre en reel forskel, som der også vil blive lyttet til hos mine kollegaer på Christiansborg, sagde borgmesteren dengang til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det er i hvert fald første skridt på vejen, at vi tager stilling til, om vi vil eller ej. Det er det, jeg tænker, vi starter med at gøre, sagde Michael Stegger Jensen.
Flere ludomaner giver anledning til handling fra Christiansborg
En ny rapport fra Skatteministeriet har desuden vist, at der er sket en fordobling i, hvor mange danskere der har et problem med spilafhængighed siden i 2016.
Det svarer til næsten 500.000 danskere.
Stigningen betyder, at flere end ti procent af voksne danskere i dag har en grad af spilafhængighed, og seks procent af børn og unge på 12-17 år har et pengespilsproblem.
Det faktum har sat tanker i gang hos skatteminister Jeppe Bruus (S), der er villig til at kigge nærmere på området. Det har han tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND. Et helt forbud mod at spille på noget, tror han dog ikke på.
