Kollegerne 'taler' med Ulrik ved at stampe hårdt i gulvet
I årevis ville ingen ansætte Ulrik Christian Larsen, fordi han er døv. Nu har han fået fast job i en webbutik. Og han er ikke længere den eneste i virksomheden, der ikke kan høre.
På et lager i Odder går Ulrik Christian Larsen og flytter på kasser. Han tager også imod ordrer og opretter varer i systemet. Der er styr på det.
Men Ulrik Christian Larsen kan ikke høre pappet knitre og tastaturet klapre. Heller ikke lyden, når døren går, eller når telefonen ringer. Og når hans kolleger skal i kontakt med ham, bruger de håndfagter, prikker ham på skulderen eller stamper hårdt i gulvet.
Han er døv.
Ulrik fik en tolk med, og det viste sig jo, at han var den bedste mand til jobbet.
- Tænk, at de havde valgt mig. Det kunne jeg slet ikke forstå, og jeg blev meget rørt, siger Ulrik Christian Larsen til TV2 ØSTJYLLAND gennem den tolk, der ofte er ved hans side.
I 11 år har han forgæves ledt efter et arbejde. Men nu er han fastansat. Noget, hverken han selv eller hans arbejdsgiver havde troet for bare få år siden.
Tolk og vilde håndfagter
Det har krævet mod, vilde håndfagter, sms-beskeder og en masse øvelse at få hverdagen til at fungere på jobbet.
Anna Jensen ejer modebutikken Anna & Søs i Odder, som driver Pluspige.dk, hvor Ulrik Christian Larsen har fået sin faste ansættelse. Hun er én af de få arbejdsgivere, som har valgt at ansætte døve i konventionelle jobs. Og det har hun langtfra fortrudt.
- Da vi i første omgang kontaktede jobcentret for at høre, om de havde et bud på en lagermand, og vi fik anbefalet en, som var døv, så var vi faktisk lidt skeptiske, siger Anna Jensen.
Men på trods af, at Ulrik Christian Larsen intet kan høre, er han en succes, mener hans chef.
- Ulrik fik en tolk med, og det viste sig jo, at han var den bedste mand til jobbet, konstaterer Anna Jensen.
Nu skal alle lære tegnsprog
Siden har Ulrik Christian Larsen fået selskab af Lene Nielsen, der også har store udfordringer med hørelsen. De arbejder nu sammen på Anna & Søs' lager. Virksomheden har oven i købet taget den beslutning, at de resterende medarbejdere, der ikke har høreproblemer, skal lære tegnsprog for at lette kommunikationen.
- Alle er bare med på at lære det her og synes, det er fedt. Nogle øver sig endda derhjemme. Det har de taget rigtig godt imod, og det gør det meget nemmere for os at tale sammen, siger Anna Jensen.
Erfaringerne fra Odder står, ifølge Danske Døves Landsforbund, i markant kontrast til, hvordan det ellers ser ud på det danske arbejdsmarked.
Tre facts om at være døv
Døvstum?
Døve er ikke stumme, og derfor opleves betegnelsen 'døvstum' som nedsættende. Døve taler tegnsprog og bruger derfor sjældent stemme, når de kommunikerer.
Kan døve blive hørende?
Døve kan ikke blive hørende, men det er muligt at få indopereret et avanceret høreapparat, der hedder Cochlear Implant (CI). Det kan give hørelse i større eller mindre grad. Man er dog stadig døv, når implantatet tages af, eller hvis det ikke virker.
Er døve handicappede?
Handicap er den situation, der opstår, når en person med en funktionsnedsættelse møder en barriere i samfundet, der betyder, at personen ikke har de samme muligheder som andre. Det betyder, at døve ikke går rundt og ser sig selv som handicappede i hverdagen, men at der kan være situationer, hvor funktionsnedsættelsen opleves som et handicap. Døve opfatter sig i højere grad som en sproglig og kulturel minoritet i kraft af deres unikke sprog og deres fælles kultur, der har formet sig anderledes end hørendes kultur og sprog.
Kilde: Danske Døves Landsforbund
- Vi oplever desværre meget uvidenhed og mange fordomme fra arbejdsgivere. Derfor opfordrer jeg virkelig til, at arbejdspladserne er mere åbne. For rigtig mange døve har været igennem uddannelser og er en stor ressource for arbejdspladserne, siger landsformand for Danske Døves Landsforbund Lars Ahlburg.
Foreningens egne tal peger på, at kun cirka 38 procent af døve mellem 16 og 64 år er i beskæftigelse. Det svarer, ifølge foreningen, til cirka 1520 ud af 4000 mennesker.
Men eksemplet fra Odder viser, at der er potentiale, mener foreningen. Landsformanden håber på, at et øget fokus på netop borgere med et handicap vil få endnu flere i beskæftigelse.
- Vi har utallige eksempler på, at arbejdsgivere bliver positivt overraskede, når de beslutter at ansætte en døv, siger Lars Ahlburg.
Måtte kæmpe for job
Ulrik Christian Larsen har igennem årene været i et utal af praktikker, men der er ikke noget af det, der er blevet til et job. Da han hørte fra Anna Jensen, via kommunens jobcenter, blev han meget overrasket.
Det samme blev den stærkt hørehæmmede Lene Nielsen, da hun kontaktede virksomheden og endte med at blive tilbudt et job.
- Vores bekymring gik især på, om vi kunne følge med, når vi også havde den udfordring med kommunikationen, men det har jo vist sig, at det kan vi sagtens, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
På lageret, hvor de begge arbejder, kører det, ifølge virksomhedens ejer Anna Jensen, glat. De få misforståelser, der opstår, tages med et gran salt.
- Der var for eksempel en dag, hvor jeg via fagter fik kommunikeret til Ulrik, at han kunne forvente en levering på 600 kasser, men der var altså kun tale om 60. Så havde han jo forberedt det helt store rykind, fortæller hun.
Flere hørehæmmede kan bidrage
Når samtalen lander på fremtiden, er Anna Jensen heller ikke i tvivl om, at hun godt kunne finde på at ansætte flere døve.
Faktisk fokuserer hun ikke så meget på hørelsen - men evnerne.
- De skal selvfølgelig have de rette kvalifikationer, men så er det heller ikke udelukket. Vi er meget glade for de to medarbejdere, forklarer hun.
Hos Odder Kommune håber man, at gruppen af borgere med funktionsnedsættelse bliver en mere væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen.
- Der er et stort landspolitisk fokus på det her emne i øjeblikket, og vi går i Odder Kommune gerne forrest. Men vi kan kun til en vis grad løfte ansvaret lokalt. I Odder har vi få arbejdspladser, så vi kan også være nødt til at kigge udenfor kommunen i forsøget på at få flere i arbejde, siger jobcenterchef i Odder Kommune Ole Stounbjerg til TV2 ØSTJYLLAND.
