ATJUU! Flere rammes af høfeber og allergi - opvækst kan have betydning

De upopulære gæster er her allerede.

Hassel-, elle- og elmepollen fejer ind over os i de tidlige forårsmåneder, mens birk følger trop i maj.

Så kommer græs i juni-juli, før gråbynkepollen lukker sæsonen i sensommeren. Alt sammen til gene for stadig flere af os.

På 50 år er andelen af danskere, der nyser, klør i øjnene eller stopper til i næsen på grund af pollen vokset fra syv-otte procent i 1970'erne til 24 procent i dag.

Det viser en undersøgelse af 53.000 danskere bloddonorer, som forskere fra Aarhus Universitet har offentliggjort i samarbejde med Blodbanken på Aarhus Universitetshospital.

Hvorfor det hænger sådan sammen, har forskerne ikke et entydigt svar på, men de har flere hypoteser:

- Noget af det vi kan se er, at der er forskel på, om du er født og opvokset på en gård med dyr, eller om du er født og opvokset inde i byen. 

- Der er halvt så stor risiko for, at du udvikler allergi, hvis du er født på landet, fortæller Torben Sigsgaard, professor ved Aarhus Universitet.

Studiet har også undersøgt tendensen i forhold til astma. For astma er andelen steget fra 4-12 procent siden 1970’erne og frem til i dag.

Landlig opvækst med dyr kan have betydning

At den landlige opvækst med dyr kan have en effekt kan skyldes flere ting. Fælles er, at det er noget, der relaterer sig til miljøet på landet – som mange er flyttet fra de seneste år, påpeger Torben Sigsgaard:

- På landet er der et helt andet bakterielt miljø end i byen. Der er en langt større diversitet, hvis du for eksempel er opvokset på en gård. Vores arbejdshypotese er, at den diversitet er vigtig for at få trænet immunsystemet i det første leveår, siger han.

Samtidig kigger forskere på området også mod andre endnu ukendte faktorer, der kan spille ind.

Det gælder blandt andet luftforurening, kostvaner, motion og overvægt – men også om den genetiske regulering kan nedarves fra forældre til børn.

Det har nemlig vist sig, at hvis forældrene har sygdommene er der også stor risiko for, at børnene får dem.

Vil sætte stopper for voldsom udvikling

Torben Sigsgaard fortæller, at vi i den vestlige verden bliver stadig mere allergiske. Det blev påvist allerede for 15 år siden i en række andre studier.

Og når først vi er blevet allergiske, er det ikke til at slippe af med igen:

- De, der har fået sygdommen, skal indstille sig på at holde øje med pollentallene og så sørge for at tage deres medicin, når de er generet, siger han.

Det er særligt de unge, der er hårdt ramt. Blandt de 20-30-årige viser studiet den kraftigste stigning:

- For nogle unge betyder deres høfeber, at de har problemer med at gennemføre eksamener, fordi pollensæsonen ligger på lige præcis det tidspunkt. Vi ved også, at nogle mennesker helt fravælger at være sociale, når allergien er værst, fordi de synes, det er for ulækkert og ubekvemt, at deres øjne og næse løber i ét væk, siger Torben Sigsgaard.

Forskerne kigger nu mod, hvordan de kan sætte en stopper for den voldsomme udvikling:

- Vi arbejder på at finde nogle måder, hvor vi kan komme omkring at spore immunapparatet ind tidligt i livet. Der skal laves studier i de første leveår og undersøges, om vi kan gøre noget for børn gennem for eksempel kosten, siger Torben Sigsgaard.

Hans bedste råd til dem, der bliver hårdt ramt, når pollensæsonen skydes i gang er, at man tager sin allergimedicin og undgår at være ude i de sene eftermiddagstimer, hvor pollenniveauet er højest.