Regeringen vil begrænse alkoholsalg efter midnat i østjyske byer
I et nyt udspil præsenterer regeringen forslag om flere forbud, der skal gøre nattelivet tryggere i blandt andet Randers og Aarhus.
Er du i byen i Randers eller Aarhus efter midnat og frem til klokken 05 om morgenen, skal det ikke længere være muligt at købe alkohol i butikkerne.
Sådan lyder det i et nyt udspil fra Regeringen med navnet 'Et tryggere Danmark', der præsenterer en række initiativer til at sikre mere tryghed i blandt andet nattelivet.
Forbuddet mod salg af alkohol skal indføres i såkaldte nattelivszoner, som der indtil videre findes i Aarhus, Randers, Aalborg og København.
I Aarhus udgør nattelivszonen en stor del af Midtbyen, mens den i Randers omfatter Storegade og Middelgade.
- Grundlæggende har vi vel alle sammen en interesse i, at der bliver drukket mindre, og at der ikke er den her meget heftige drukkultur, hvor folk kommer helt uden for sans og samling, siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Politiken.
- Den kultur har også en relation til vold, som kan opstå, fordi folk simpelthen er for påvirkede.
Med forbuddet mod at sælge alkohol i detailbutikker i de sene nattetimer vil regeringen tilbagerulle noget af liberaliseringen af lukkeloven fra 2005. Dengang blev det lovligt at sælge alkohol på alle tider af døgnet.
Autoriserede dørmænd
I udspillet er også en række andre forslag til nye forbud i nattelivet.
Restaurationsvirksomheder i nattelivszoner, som vælger at holde åbent i samme tidsrum, skal også have autoriserede dørmænd eller vagter ifølge udspillet.
Derudover skal politiet skal have mulighed for at bortvise utryghedsskabende personer fra nattelivszonerne. Forbuddet vil så gælde resten af aftenen og natten, og et brud vil føre til en bødestraf.
Politiet skal foretage den konkrete vurdering, der fører til en bortvisning.
Der skal også være et forbud mod såkaldt paradekørsel, hvor personer, der eksempelvis kan have tilknytning til bandemiljøer, kører rundt i store biler. Det skal helt konkret ske ved, at "ikke-nødvendig privat kørsel" skal være forbudt i nattelivszoner mellem klokken 00.00 og 05.00.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, mener, at udspillet indeholder flere gode forslag.
Men regeringen "går elegant udenom det store problem", siger han til Ritzau.
- Det er glimrende, at vi får en hel del regler til at holde endnu mere ro i nattelivet, men de har jo ikke nogen betydning, hvis der ikke bliver kontrolleret.
- Her må jeg bare sige, at jeg mangler betjente. Jeg mangler betjente i patruljevogne, der hurtigt kan være til stede. De sidder desværre i dag på nærpolitistationer, der har åbent fra klokken 08 til 15, og først herefter begynder utrygheden og kriminaliteten at foregå, siger han.
Preben Bang Henriksen mener, at flere patruljevogne havde været langt mere effektivt og tryghedsskabende.
For nemt at omgå
Regeringens støtteparti SF mener, at man rammer forbi skiven med forbuddene.
Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) mener, at det er for nemt for unge at omgå et salgsforbud af alkohol i særlige nattelivszoner:
- For eksempel tror jeg, at mange vil fylde sig hjemmefra, købe uden for zonerne eller før spærretiden, og dermed udebliver effekterne.
- Samtidig frygter jeg, at mange unge vil blive presset mere ud i uorganiserede rammer, hvor der ikke er opsyn, siger hun i en skriftlig kommentar.
Oversigt over regeringens udspil
Mere tryghed i nattelivet:
Regeringen vil have forbud mod salg af alkohol fra detailvirksomheder i tidsrummet fra midnat til klokken fem om morgenen. Det skal ske i nattelivszoner, som i øjeblikket ligger i København, Aarhus, Aalborg og Randers.
Der skal være krav om autoriserede dørmænd eller vagter på udskænkningssteder i nattelivszoner.
Det skal være forbudt for personer med for eksempel tilknytning til bandemiljøet at lave såkaldt paradekørsel i for eksempel større luksusbiler i nattelivszoner.
Politiet skal kunne bortvise personer fra nattelivszoner, hvis politiet vurderer, at de er til eksempelvis fare for eller forstyrrer den offentlige orden.
Økonomisk kontrol med kriminelle unge:
Domstolene skal kunne lave økonomisk kontrol med unge i aldersgruppen 18-25 år, som har begået visse former for kriminalitet for første gang og har fået en betinget dom.
Kriminalforsorgen skal kunne kontrollere den dømtes økonomi, blandt andet for at forhindre, at den dømte bruger sine penge på at lease en bil, uden at have fået tilladelse til det.
Kriminalforsorgen skal også kunne bestemme, at de indtægter og den eventuelle formue, som den dømte har, skal gå til at indfri den dømtes gæld til det offentlige.
Regeringen ønsker også, at Kriminalforsorgen skal følge op ved at have for eksempel månedlige samtaler med den dømte om dennes økonomi.
Hvis den dømte ikke samarbejder om dette, kan det betyde, at den dømte kan komme til at afsone sin fængselsstraf.
Kilde: Justitsministeriet / Ritzau
