Politiet søger vidner: 15-årig voldtaget til byfest

En 15-årig pige fra Silkeborg blev offer for en voldtægt under en byfest i Galten. Politiet søger nu efter hjælp fra vidner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En 15-årig pige har anmeldt en voldtægt, der skulle være sket i forbindelse med en byfest i Galten.

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner, efter at en 15-årig pige har anmeldt en voldtægt i forbindelse med en byfest i Galten.

Pigen, som kommer fra Silkeborg, tog fredag aften til Galten.

- Hun fortæller, at hun kom til byfesten ved 22-tiden og var påvirket af spiritus, fortæller vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

På et tidspunkt kommer hun lidt væk fra byfesten, hvor hun ifølge anmeldelsen bliver voldtaget af en ung fyr.

- Hun har intet signalement, ud over det er en ung, dansk fyr. De nærmere omstændigheder vil vi ikke ud med, siger Lars Peter Madsen.

Her ved Bytoften bliver der hvert år afholdt byfest.  Foto: Google Maps

Politiet søgte med hunde

Omkring klokken 03.00 natten til lørdag anmeldte pigen voldtægten, som skulle være sket mellem klokken 22 og klokken 01.

- Vi har været ude og lave gerningsstedsundersøgelser og søge med hunde, fortæller Lars Peter Madsen.

Politiet efterforsker sagen og vil gerne have hjælp fra vidner, der var til stede ved byfesten i Galten.

- Vi eftersøger vidner, som muligvis har set en spirituspåvirket 15-årig pige med mørkt hår.

Hvis du har set noget mistænkeligt eller kender noget til sagen, kan du kontakte politiet på telefonnummer 1-1-4.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her